Gik amok og dræbte med lægtehammer: Fængsles 16 år

Sidste sommer gik den i dag 28-årige mand amok med lægtehammer, hvor en blev dræbt og flere såret. I dag blev han idømt sin fængselsstraf.

En tømrerlærling på 28 år er torsdag blevet idømt 16 års fængsel for et drab og fire drabsforsøg.

Han blev idømt straffen af et nævningeting i Retten i Helsingør.

Drabet og drabsforsøgene skete i juni sidste år, hvor tømrerlærlingen gik amok med en lægtehammer på en byggeplads i Fredensborg.

Ved hændelsen blev en dræbt og to alvorligt såret. 

Manden forlod efterfølgende byggepladsen, hvor han fortsatte sine forbrydelser.

Her overfaldt han en mand med hammeren og forlod stedet i den forurettedes sølvfarvede Mazda.

Da håndværkeren ankom til Slangerup i den stjålne Mazda, tvang han en kvinde til at stoppe sit køretøj.

Han slog hende i panden og baghovedet med hammeren og kastede hende i grøften. Herefter forsvandt han i kvindens bil.

Tirsdag blev der afsagt skyld, og torsdag kom straffen i sagen, der begyndte i slutningen af september. Nævningene var dog ikke enige om, hvor lang tid den 28-årige skulle i fængsel. 

Ni nævninger stemte for en straf på 16 år, mens tre mente, at det skulle være fængsel på livstid. Omkring 25 tilhørere og pårørende var mødt op i retten for at høre dommen.

Den dømte, der var iklædt hat, mørk blazer og blå skjorte, har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke sagen til landsretten.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik