Gerningsmænd på fri fod efter nedskydning af to mænd

Tre maskerede gerningsmænd affyrede op mod 10 skud i opgang i Helsingør.

To yngre mænd er natten til søndag  blevet ramt af skud i Helsingør.

Skyderiet fandt sted kort efter midnat i en opgang på Sydvej, oplyser Nordsjællands Politi.

Klik her for at se flere billeder fra Local Eyes

Den ene mand blev ramt i brystet og begge ben, mens den anden mand blev ramt i det ene ben. Begge ofre, der er af anden etnisk herkomst end dansk, er uden for livsfare, melder politiet.

Omkring klokken 7.30 søndag morgen har politiets efterforskning ikke resulteret i anholdelser.

Vicepolitiinspektør Finn Bernth Andersen fra Nordsjællands Politi fortæller til Ekstra Bladet, at gerningsmændene var tre maskerede mænd, og at der blev affyret mellem otte og ti skud på stedet.

Indtil videre står det klart, at de formodede gerningspersoner løb fra stedet via Sydvej til Rønnebær Allé. Her satte de sig ind i en mørk bil, muligvis en VW Passat, og kørte mod boligområdet Vapnagaard.

- Det er endnu for tidligt at sige, hvad der ligger til grund for hændelsen, herunder om det er banderelateret, men vi undersøger alle muligheder og motiver, når det drejer sig om noget så alvorligt som skyderi, siger vicepolitiinspektør Finn Bernth Andersen i en pressemeddelelse.

Politiet arbejder på at samle spor til efterforskningen og har søndag morgen frabedt sig yderligere pressehenvendelser. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik