FC Helsingør vil forstærke angrebet til januar

Helsingør-træner Christian Lønstrup og direktør Janus Kyhl jagter en offensiv forstærkning til holdet.

Bare 13 mål i 18 kampe har FC Helsingør indtil videre scoret i Alka Superligaen i denne sæson.

Heller ikke i fredagens 0-0-kamp mod AGF blev det til scoring.

Derfor går cheftræner Christian Lønstrup og direktør Janus Kyhl benhårdt efter offensiv forstærkning til januar, når transfervinduet åbner.

quote - Vi skal have noget mere målfarlighed ind i truppen. Det går vi benhårdt efter.

Janus Kyhl, Direktør, FC Helsingør

- Vi har savnet lidt en stor boksangriber, efter at vi mistede Koch (Martin Koch Helsted, red) til HB Køge i sommer, siger Christian Lønstrup.

- Nogle gange lider vi lidt under, at vi ikke har en stor angriber, som vi kan spille den op på, siger Christian Lønstrup.

Cheftræneren vil meget gerne have en angriber, der er vant til at score mål, og som kan bidrage på Helsingør-mandskabet med det samme.

- Det ville ikke være en overraskelse, hvis vi henter en spiller, der er vant til at score mål. Det kunne være en spiller fra svensk fodbold, som måske ikke er så kendt, siger Christian Lønstrup.

Direktøren Janus Kyhl bakker sin cheftræner op i forhold til januars transfervindue.

- Vi skal have noget mere målfarlighed ind i truppen. Det går vi benhårdt efter, siger Janus Kyhl.

- Vi havde en 16-årig angriber (Nicolas Hald Willumsen, red.) med til Aarhus, men han er lige ung nok til at præstere på højeste niveau. Men han har meget potentiale, siger Janus Kyhl.

Ud over indkøb af en stor, stærk boksangriber er det ingen hemmelighed, at truppen skal slankes, da de nuværende 32 spillere er for mange ifølge cheftræner, Christian Lønstrup.

- Vi skærer i truppen frem mod foråret. Det her efterår har været en pejling af, hvad vi skal gøre, så vi er godt forberedt til foråret, siger Christian Lønstrup.

- Vi har en trup på 32 spillere i øjeblikket, og vi skal helst ned omkring 24-25 spillere, siger Christian Lønstrup.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik