Farum-kvinde henter sølv ved ironman-EM i Helsingør

Helle Frederiksen sørgede for dansk medalje ved søndagens KMD Ironman 70.3 European Championship.

Helle Frederiksen fra Farum sørgede for den bedste danske præstation, da der søndag blev afviklet KMD Ironman 70.3 European Championship i Helsingør.

Hun sluttede på andenpladsen og vandt dermed sølv i kvindernes konkurrence.

Der var tale om en halv ironman bestående af 1,9 kilometers svømning, 90 kilometers cykling og en løbetur på 21,1 kilometer.

2 minutter langsommere

Helle Frederiksen gennemførte i tiden 4 timer, 9 minutter og 34 sekunder, hvilket var 2 minutter og 35 sekunder langsommere end den australske vinder, Annabel Luxford.

Også fjerdepladsen gik til Danmark i skikkelse af Camilla Pedersen, der sluttede 4 minutter og 24 sekunder efter vinderen.

Maja Stage Nielsen sluttede som nummer ti.

Esben Hougaard bedste mand

Hos herrerne markerede Esben Hovgaard sig som bedste dansker på 11.-pladsen i tiden 3 timer, 57 minutter og 44 sekunder.

Dermed var han 14 minutter og 53 sekunder langsommere end den tyske vinder, Michael Raelert. 

Tyskland gjorde i øvrigt rent bord i toppen ved at besætte de tre øverste pladser.

Den forsvarende tyske verdensmester, Andreas Dreitz, måtte nøjes med niendepladsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik