Én uddannelse - et hav af muligheder

Hold fri halvdelen af året samtidig med, at du får løn. Sådan lyder et af de mange argumenter, når unge forsøger at overbevise andre unge om det rigtige i at tage en maritim uddannelse.

Hun sidder i solen mellem Kulturværftet og havnen.

Med et sikkert øje tager hun det ene mål efter det andet på det enorme stykke stof, som er bredt ud på de varme brosten, inden hun med vante og sikre bevægelser fører nålen med sejlgarn igennem igen og igen - først den ene vej og så den den anden:

- Mange i min familie har arbejdet indenfor det maritime, så jeg er nok en lille smule miljøskadet og har haft det med fra barnsben. Men jeg blev fanget af det og synes, at det er et fedt håndværk - et smukt håndværk, siger Siv Jespersen.

25-årige Siv Jespersen fra København er netop færdigudannet som sejlmager. En uddannelse, som kun meget få unge føler sig tiltrukket af:

- Sidste år var der to, der blev uddannet. Og året før var det vist en enkelt, siger Siv Jespersen.

Og et sejl er langtfra bare et sejl:

- Med de traditionelle sejl så er det faktisk bare fladt, og så syr vi det lige rundt i kanten. Og der er enormt mange småting på de traditionelle sejl, som så gør sig gældende der. Med de moderne sejl handler det meget om at få den aerodynamiske form og få stabiliteten, så man holder den aerodynamiske form - at man får dem så lette som muligt, siger hun.

Siv Jespersen tilbringer en del af pinsen på De historiske træskibsdage i Helsingør - alene for at fremme interessen for det klassiske fag.

- En sejlmager laver også hængekøjer. Meget populært om bord på mange større skibe:

- Når man sover i den i høj sø, så følger man skibets bevægelser. Og så mindsker man søsyge, hvis man eventuelt er blevet søsyg.

Alt i alt er der mange grunde til, at Siv Jespersen hellere end gerne anbefaler sejlmageruddannelsen til andre unge:

 - Det er et fedt fag, og så er det med til at bevare et fag, som ikke er tæt på at uddø, men hvis det fortsætter i den retning, der er nu, så gør det det nok på et tidspunkt.

Også Henrik Brynel er mødt op på havnen for varmt at anbefale unge en martitim uddannelse.

Henrik Brynel er maskinmesterelev hos Mærsk.

Under de Historiske Træskibsdage i Helsingør er han også ambassadør for maritime uddannelser, og det betyder, at han skal forsøge at overbevise andre unge om, hvorfor de lige præcis skal vælge en uddannelse som maskinmester eller skibsfører.

Selvom behovet for skibsførere og maskinmestre er langt fra at uddør kræver det fortsat, at de unge søger ind:

Historiske Træskibsdage i Helsingør – Et hav af muligheder

I pinsen 2018 vil op imod 120 historiske træskibe fra Træskibs Sammenslutningen lægge til i Helsingørs Kulturhavn.

Kom og oplev Danmarks sejlende kulturarv; lugt tjæren, tal med skipperne, mærk de vippende dæk under fødderne og smag på Helsingørs mange maritime delikatesser.

Tag familien i hånden og få en maritim oplevelse ud over det sædvanlige, leg med Legeskibet, byg en båd, undersøg mulighederne for en maritim uddannelse, kom ud og sejl, se præsentationssejladsen, shop løs på markedspladsen – eller slap af og tilfredsstil ganen i de forskellige områder i den maritime lounge i HAL16.

Kilde: Museet for Søfart

    - Der er mange, der snakker om, at de vil ud at rejse og ud at se det hele.Det får jeg løn for at gøre.Det er ret okay, ikk´?. Så har ´jeg fri halvdelen af året, fordi jeg sejler det, der hedder én til én - så hvis jeg er ude at sejle 11 uger, jamen så har jeg fri 11 uger bagefter, hvor jeg kan gøre, hvad jeg vil. Der ver ikke noget med, at chefen ringer og at jeg lige skal ind på kontoret - jeg har fri. Og så er der altså den her med, at jeg har jobgaranti - 100% jobgaranti, når jeg er færdig. Det er der ikke mange uddannelser, der har, siger Henrik Brynel.

    Historiske træskibsdage i Helsingør

    • Fredag d. 18. maj kl. 14-19  & lørdag d. 19. maj 10-17. 
    • Gratis
    • Tilmelding er ikke nødvendig
    • Se programmet her
    • Læs mere her.

     


    Oversigt

    Seneste nyt

      Overblik

      Overblik

    Oversigt

    Seneste nyt

      Overblik

      Overblik