Efterlysning: Hvem er denne røver?

Nordsjællands politi efterlyser en mand for røveri i Helsingør.

Røveriet skete på Q8 i Helsingør klokken kvart over seks om aftenen sidste lørdag.

Bevæbnet med en stor køkkenkniv gik røveren ind i tankens butik. Her truede han personalet med kniven til at udlevere kassebeholdningen.

Personalet har efterfølgende givet et meget klart signalement af røveren, ligesom han blev fanget på butikkens overvågningsbilleder.

Men politiet  har indtil videre ikke fundet frem til, hvem han er. Derfor beder de nu offentligheden om hjælp og håber, nogen kan genkende ham. 

De leder efter en dansk mand, der er mellem 40 og 45 år gammel. Han er almindelig af bygning, har brune øjne, mørke øjenbryn og er muligvis solbrændt. Han har ifølge politiet en særlig gangart. 

Under røveriet var han iført en sort jakke med hætte, der var snøret tæt til ansigtet, og et sort stykke klæde, muligvis en rullekrave, som var rullet op over nederste del af ansigtet. 

Han havde forvaskede og slidte grålige joggingbukser på med Kappa-logoer langs ydersiden af begge ben og formentligt blå Adidas-sko. 

Politiet modtager meget gerne henvendelser i sagen på telefon 114. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik