Dusør lokker unge i jobcenter

En belønning på 680 kroner skal lokke unge arbejdsløse til at møde på jobcentret i Helsingør. Sådan lyder et forslag fra Marlene Harpesøe, DF.

Mange af de unge mellem 15 og 17 år, der ikke er i uddannelse eller job, mangler motivation til at møde op på jobcenteret til vejledning, opkvalificeringsforløb og virksomhedspraktik.

Det skriver Frederiksberg Amts Avis.

Men det vil en belønning på 680 kroner kunne lave om på, mener Marlene Harpsøe (DF), der sidder i beskæftigelsesudvalget i Helsingør Kommune.

Hun har foreslået, at jobcenteret benytter sig af muligheden for at bevilge en såkaldt aktivitetsdusør til dem, der deltager i centerets tilbud. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Der er desværre stadig en del unge, der halter efter i forhold til ungdomsuddannelser, og som har behov for vejledning og opkvalificering for at kunne starte på en uddannelse. Og penge er noget af det, der betyder rigtig meget for de unges valg, siger Marlene Harpsøe.

Centerleder i UU Øresund Jens Christy er også positivt indstillet over for forslaget.

- Mange af de unge har en kammerat, der går på produktionsskole, og som får penge. Men dels varer produktionsskolen kun et år, og dels er det ikke det rigtige for alle unge. Men nogle er så trætte af kommunens tilbud, at der skal noget ekstra til at motivere, og så er det her et redskab, vi kan bruge, siger han.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik