DF langer ud: Skole skal ikke blande sig i blå mandag

Det er en tradition at blå mandag afholdes efter ens konfirmation. Og sådan skal det fortsat være mener DF i Helsingør, efter Espergærde Skoledistrikt ikke vil give eleverne fri på Blå Mandag.

- Det er rigtig ærgerligt.

Så lyder det fra Marlene Harpsøe, der er byrådsmedlem i Helsingør Kommune for Dansk Folkeparti, ovenpå Espergærde Skoledistrikts beslutning om ikke at give eleverne fri på blå mandag.

quote Det har altid været sådan at man fik fri på mandagen efter ens konfirmation, hvor eleverne skal ud og more sig. Og det synes jeg egentlig ikke en skole skal blande sig i

Marlene Harpsøe, Da. Folkep., byrådsmedlem, Helsingør

Det skriver DR P4 København.

- Det har altid været sådan at man fik fri på mandagen efter ens konfirmation, hvor eleverne skal ud og more sig. Og det synes jeg egentlig ikke en skole skal blande sig i, lyder det fra Marlene Harpsøe til DR P4 København.

"Masser af andre dage"

Skoleledelsen i Espergærde Skoledistrikt, der omfatter Mørdrupskolen, Tibberupskolen, Grydemoseskolen og Espergærde Skole har nemlig besluttet ikke at give eleverne fri på Blå Mandag. I stedet kan eleverne finde en anden dag, hvor de i forvejen har fri til at gå i skole, lyder det fra skoleledelsen.

- Det er ikke fordi, eleverne ikke må fejre Blå Mandag. Det skal bare ikke ske i skoleregi. Der er masser af andre dage at tage af. 2. pinsedag falder for eksempel på en mandag, siger skoleleder Andreas Elkjær.

Tager sagen op i byrådet

Marlene Harpsøe vil dog have ændret på den beslutning, og vil nu tage sagen op i Helsingør Byråd.

- Jeg kan godt være bekymret for den næste tradition der bliver afskaffet. Vi står meget fast på, at Blå Mandag skal fejres på Blå Mandag, siger hun til DR P4 København.

Men Marlene Harpsøe møder ikke nødvendigvis opbakning blandt sine kolleger i byrådet.
Henrik Møller (S) der er 2. viceborgmester i Helsingør Kommune, mener at det er skolens egen opgave, om de vil beholde eller afskaffe den traditionsrige dag.

- Det er en beslutning der ligger hos skolen. Det er jo en almindelig skoledag, og jeg bakker op om skolens beslutning, siger han til DR P4 København og fortsætter:

- Vi har 200 skoledage om året, og hvis vi skulle til at bestemme, at det ikke gælder for de folk, der er konfirmeret, bliver vi ikke konsekvente i forhold til, det vi har lagt op til som politikere, siger han til DR P4 København.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik