Borgmester jubler: Ændring i Fingerplan betyder flere boliger

Står det til erhvervsministeren skal Fingerplanen revideres, så hovedstadskommunerne kan få råderet over egen jord. Se alle 59 ændringer herunder.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (Kons.) har stillet forslag til regeringen om en revision af den såkaldte Fingerplan, der har eksisteret for hovedstadsområdet siden 1942.

Den 70-årige plan har været revideret flere gange, og nu mener erhvervsministeren og borgmestrene i Region Hovedstaden at planen skal revideres endnu engang. 

Forslaget fra Brian Mikkelsen får blandt andet betydning for Helsingør Kommune, hvor flere større arealer har været reserveret på landdistriktsloven, så kommunen ikke har haft mulighed for at bebygge.

Arealerne har været reserveret til en såkaldt transportkorridor vest om Helsingør til en eventuel fast forbindelse mellem over Øresund.

quote Dermed får vi mulighed for at arbejde for at få inddraget for eksempel Julianelund i byzone

Benedikte Kiær (Kons.), borgmester i Helsingør Kommune

Da planerne om den linjeføring ikke længere er aktuel, har regeringen nu besluttet at droppe reservationen, så Helsingør Kommune nu selv kan råde over områderne.

Det glæder Helsingør Kommunes borgmester Benedikte Kiær (Kons.), der ser frem til at kunne udvide byzonen yderligere. 

- En transportkorridor trumfer alle ønsker om planlægning, og det har derfor længe været et ønske at få ophævet den del af korridoren, der alligevel ikke skal bruges til en fast forbindelse. Nu bliver denne del ophævet, hvilket vi er meget glade for, siger Benedikte Kiær i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Dermed får vi mulighed for at arbejde for at få inddraget for eksempel Julianelund i byzone. Så længe der eksisterer en transportkorridor, der løber lige gennem området, har alle involverede myndigheder sagt, at det ikke er muligt at lovliggøre den nuværende anvendelse.

Kolonihaveforeningen Julianelund i Helsingør har gennem mange år kæmpet for at måtte bo deres boliger hele året. Det har dog ikke været muligt, da området skulle først skulle overføres fra landzone til byzone, før helårsbebyggelse kan lade sig gøre.

Nu påbegynder kommunen arbejdet med at få omdannet området til byzone, og her er formand for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Johannes Hecht-Nielsen (V), fortrøstningsfuld.

quote Men jeg vil godt understrege, at det ikke er gjort ved et snuptag. Vi har stadig et stykke arbejde foran os

Johannes Hecht-Nielsen (V), fmd. for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Helsingør Kommune

- Det er vores vurdering, at der er brug for, at vi laver en lokalplan, der overfører området fra landzone til byzone, da der jo bliver tale om et større boligområde. Derfor går vi nu i dialog med Erhvervsstyrelsen om det, og vi mener, at vi har gode argumenter. Ikke mindst fordi byggeriet allerede nu ligger op ad eksisterende byzone, og der ikke er tale om en bar mark men et areal, der allerede er taget i brug, siger formanden og tilføjer:

- Men jeg vil godt understrege, at det ikke er gjort ved et snuptag. Vi har stadig et stykke arbejde foran os, og vi er afhængige af statslig velvilje.

Herunder kan du se hvilke 25 kommuner, der får glæde af de 59 ændringer, som erhvervsminister Brian Mikkelsen i dag foreslår.

Overblik: Her er de 59 ændringer

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

skibe københavn

Med Lynetteholm følger en farlig indsejling for store skibe og fritidssejlere

def_thumb,50_percent

playGodhavnsdreng vil donere sine erstatningspenge: - Det er penge til børnene

20210113-131730-5-1920x1280we

Kan tage flere dage: 100.000 borgere skal fortsat koge vandet

Godhavnsdreng

playJuraprofessor: Godhavnssagen kan åbne ladeport af lignende sager

Helsingør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere