Blev bedt om at fjerne hund fra sæde - truede med at skyde og stikke personale

Søndag aften udviklede sig dramatisk for togpersonale på Kystbanen.

Hunde skal være på gulvet under hele togrejsen.

Sådan står reglerne for kæledyr beskrevet på DSBs hjemmeside.

Disse regler havde en 41-årig mand fra Espergærde dog ikke meget til overs for, da han var med Kystbanen omkring Snekkersten søndag aften.

Da togpersonalet omkring klokken 20.45 bad manden om at sørge for, at hans hund ikke sad på togsædet, blev han nemlig så ilter og balstyrisk, at han – og hundens – aften endte på politigården.

Manden valgte nemlig at besvare togpersonalets instruks med decideret dårlig opførsel. På rekvisitionen blev den 41-årige truende. 

Han truede togpersonalet med, at han ville skyde dem og stikke dem med kniv.

Det fremgår af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Den opførsel kastede en anholdelse af sig. På Snekkersten Station blev manden anholdt og sigtet og Straffelovens paragraf 119 og 226.

Disse paragraffer dækker over vold eller trusler om vold mod nogen i offentlig tjeneste samt fremsættelse af trusler, som er egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv eller helbred.

Nu skal det vurderes, om den 41-årige skal fremstilles i grundlovsforhør. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

indbrud

Politiet advarer om særlig indbrudstendens efter flere indbrud i påsken

Føtex2

Føtex "leverer lige til døren" - men her går det helt galt

svindel nemid

Tre anholdt for million-bedrageri - udgav sig for at ringe fra politiet

Helsingør

Klokke-koks: Kirkeklokker gik i gang af sig selv i nat

Helsingør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere