Årets Dagtilbud 2018 kåret: Her får de mindste et kamera i hånden

Vuggestuen og Børnehaven Nyrup i Helsingør Kommune er vinder af prisen ’Årets Dagtilbud 2018’, fordi de er gode til at fremelske børnenes kreativitet.

”Vi er en kreativ kulturinstitution med særlig fokus på teater, musik, billedkunst og bevægelse.”

Sådan lyder teksten selv fra Vuggestuen og Børnehaven Nyrup i Kvistgård.

Det er en gammel landsbyskole, der danner rammen om den kommunale daginstitution, og her går det pædagogiske personale nye veje og får en unik indsigt i også de helt små børns perspektiv.

Det sker blandt andet ved hjælp af digitale redskaber, der bruges som middel til at indfri mål fra den pædagogiske læreplan.

Vi var med, da Nyrup blev udråbt til vindere. Se de glade børns reaktion i videoen.

Om Vuggestuen og børnehaven Nyrup

De mindste tager billeder

For eksempel bliver selv de mindste børn i vuggestuen udstyret med et børnekamera, som barnet kan gå rundt og tage billeder med.

Hvad der typisk starter med slørede og udefinérbare billeder af fødder, gulve og lofter og tilfældige sidemænd, ender med at blive en unik mulighed for det pædagogiske personale til at følge barnets spor og understøtte børns aktive deltagelse.

For i takt med at børnene lærer at mestre kameraerne og bliver mere opmærksomme på verden omkring dem, så retter de også linsen mod det, der betyder mest i deres hverdag. Det kan være deres bedste venner, en larve på legepladsen, en yndlingsvoksen og andre emner, der optager dem.

Det er ikke kun personalet, der får glæde af billeddokumentationen, for i hele institutionen er der projektorer, som gør det let for det pædagogiske personale at inddrage alle børn i de oplevelser, deres kammerater har haft.

Minister: Det udvider horisonten

Det er et fagudvalg bestående af blandt andet KL, BUPL og FOA, der har udpeget Vuggestuen og Børnehaven Nyrup, som Årets Dagtilbud 2018.

Om årets dagtilbud

Børne- og socialminister Mai Mercado er begejstret for brugen af de digitale muligheder, og de perspektiver de er med til at give både børnene og personalet.

- Vuggestuen og Børnehaven Nyrup viser, at når man bruger de muligheder, der er i digitale redskaber, så udvider det horisonten for både børn og personale, og det giver det pædagogiske personale endnu bedre redskaber til at følge børnenes spor og nysgerrighed i det pædagogiske arbejde, siger ministeren og fortsætter:

- Jeg er enig med fagudvalget, der har udpeget Nyrup til årets dagtilbud, i at det er et godt eksempel på, hvordan man kan arbejde med børneperspektiv, deltagelse og kreativitet fra den styrkede pædagogiske læreplan, hvor det digitale ikke er målet i sig selv, men et middel til at give en ekstra kvalitet til det pædagogiske arbejde på en måde, så det løfter fagligheden.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

fangekoret

playVideo: Tidligere indsatte overrasker Louise efter 25 år bag tremmer

Lysfestival5

playJesper er lysets mester – også udlandet har fået øje på ham

Dragør lodstårn

Over 100 år gammelt vartegn i fare for at rådne op

De Ukendte Danmarksmestre - Morten Junge Olsen - Petanque

playDanmarksmestre i petanque er bedste venner og sigter efter VM

Helsingør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere