11-årige Filip fangede sensation på 500 gram

11-årige Filip Jørgensens fangst har fået store smil frem hos biologerne på Øresundsakvariet i Helsingør.

En hyggelig fisketur udviklede sig forleden til en historisk fangst for 11-årige Filip Jørgensen og hans kammerat, Rasmus Serber. 

For selv om fisketuren fandt sted helt inde i Helsingør Statshavn, så var det en gæst fra helt andre farvande, der bed på krogen.

Filips kammerat, Rasmus, fortæller, at han havde kastet en bundrig ud med børsteorm, hvorefter Filip overtog stangen.

Og så kom der pludselig hug på stangen, og Filip kastede sig ud i enhver lystfiskers drøm – kampen mellem mand og fisk.

Rasmus Serber kunne straks se, at det ikke var nogen almindelg fladfisk, der var på krogen. Den kæmpede nemlig usædvanlig hårdt for sit liv, og da den kom helt op og blev synlig i overfladen, så kunne han samtidig se, at den var helt anderledes end for eksempel skrubber og rødspætter i både farve og kropsform.

De to kontaktede med det samme Øresundsakvariet, som hurtigt var klar med dommen: Helleflynder. Og en spillevende helleflynder endda.

Og det er usædvanligt. Helleflyndere lever helt ned på 2000 meters dybde, og der bliver de store - kæmpestore endda. De største når en længde på 3,5 meter og en vægt på mange hundrede kilo. 

Men deres unger søger ofte ind på lavere vand, og det er formentlig derfor, Filips helleflynder er havnet først i Øresund og så i Helsingør Statshavn.

 
 
Foto: Jens P. Jeppesen

- I løbet af de sidste ca. 20 år har vi fået ca. 5 helleflyndere indleveret til akvariet i størrelse fra 400 gram og op til ca. 2,5 kg, men disse fangster er altid ude fra dybt vand og langt fra land, siger Jens Peder Jeppesen, der er akvariechef på Øresundsakvariet.

Han tilføjer, at det er første gang, han hører om en helleflynder, der er fanget så tæt på kysten.

Filips fangst giver næring til Øresundsakvariets forhåbninger om, at de sårbare helleflyndere har en lille babybestand i Øresund. Her er det nemlig ulovligt at bruge trawl, der kan være ødelæggende for bestande af helleflyndere. 

Og helleflynderen fra Helsingør? Den kan du nu se på Øresundskvariet, hvor den har det som en fisk i vandet. (Undskyld, vi kunne ikke lade være).

Lige nu svømmer den rundt i sildeakvariet, og når den er helt akklimatiseret, så skal den flyttes til stenrevsakvariet, oplyser Øresundsakvariet.

Som det fremgår af artiklen, så er det ikke tilladt at fiske med trawl i Øresund. Men det sker, at reglerne overtrædes og dyreværnsorganisationen Sea Shepherd forsøger sig løbende med en jagt på synderne - og med at fastslå omfanget.

Se Lorrys indslag om den sag herunder.

Siden 1932 har der været totalt forbud mod at fiske med trawl i Øresund, og det har skabt et unikt havmiljø. Men det misbruger fiskere nu til at få læssevis af torsk i trawlnettet, til stor skade for både bestanden og havbunden. I dag sejlede Sea Shephard ud på jagt efter et af Øresunds ulovlige trawlnet. Og vi var med ombord.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik