Vi låner færre bøger på biblioteket – men her trodser borgerne tendensen

I Helsingør Kommune steg antallet af udlån på bibliotekerne i 2019. Det trodser tendensen.

Gennem de seneste 10 år har danskerne lånt færre og færre fysiske bøger på biblioteket, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Region Sjælland og Region Hovedstaden er to af de regioner i landet, der har oplevet det største fald. Her lånte borgerne henholdsvis 43 og 38 procent færre materialer i 2018 sammenlignet med 2009.

Men i Helsingør Kommune trodser borgerne tendensen.

Fra 2018 til 2019 steg antallet af fysiske og digitale udlån af bøger og lydbøger fra 403.902 til 408.044 på Helsingør Kommunes Biblioteker, oplyser kommunen.

Det svarer til, at der hver dag året rundt udlånes 1118 bøger og lydbøger på bibliotekerne.

- Vi kan være rigtig glade for udviklingen, som afspejler, at borgerne har en stor interesse for læsning. Det her beviser, at vores biblioteker har valgt den helt rigtige strategi, og at dygtige og dedikerede medarbejdere evner at ’sælge’ varen, og i den grad lykkes med at udbrede læselyst og litteratur, siger Michael Mathiesen (K), der er formand for Kultur- og Turismeudvalget i en pressemeddelelse.

Særligt børnebøger blev der udlånt flere af i 2019 end året før. Her er antallet steget med 4500.

- Litteraturen og læsning er indgangen til sprogets verden og dermed til vores fælles kultur og historie. Jeg glæder mig over, at samspillet mellem skoler, dagtilbud og biblioteker er så stærkt i Helsingør, da det fremmer vores børns kulturelle udvikling og dannelse, siger borgmester Benedikte Kiær (K).

Tager man et kig på listen over de mest populære biblioteksbøger, står det dog klart, at børnebøger må se sig slået af skønlitteratur af kvindelige forfattere.

Her topper Leonora Christine Skov med udgivelsen ”Den, der lever stille,” foran Sara Blædels ”Den tredje søster”.

De mest lånte bøger i Helsingør i 2019

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Køge Julerute

Trine fik en god idé: Arrangerer alternativ til julemarked - men på coronasikker måde

Stormtrooper

play18-årige Karla kedede sig under corona – men så købte hun en printer

Menighedsråd ballade

playBiskop tog affære: Nu er internt kirke-drama afgjort efter valg

København udsigt

playNational Geographic hylder København

Helsingør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere