TV-program startede Jettes kageeventyr. Hun gik fra SOSU til selvstændig

I september 2019 åbnede Jette Stub, på 56 år, for første gang caféen Kagefryd. Op til da havde hun arbejdet som SOSU-medhjælper og kun lavet kager som en fritidsinteresse.

- Jeg havde aldrig drømt om det. Jeg skal stadig nive mig i armen og spørge: "Er det virkelig sandt?" 

Sådan siger Jette Stub, indehaver af caféen Kagefryd, omkring den rejse, det har været at gå selvstændig - og starte sin egen café.

quote At være nået hertil i dag med café og konditori. Det er fuldstændig enestående.

Jette Stub, indehaver Kagefryd

Før åbningen af Kagefryd i september i 2019 havde Jette kun lavet konditorkunst som en fritidsbeskæftigelse.

Førhen havde Jette brugt sit arbejdsliv på at arbejde blandt andet som SOSU-medhjælper. 

Og selvom det ikke altid har været fryd og gammen, er Jette i dag stolt af det værk, hun søsatte for blot tre år siden.

- At være nået hertil i dag med café og konditori. Det er fuldstændig enestående, siger hun.   

TV-program banede vejen

For Jette har kærligheden for konditori altid ligget i blodet, men det var først senere i hendes liv, at iværksættergenet satte ind.

Jette Stub kom på navnet Kagefryd umiddelbart efter, hun røg ud af Den Store Bagedyst.
Jette Stub kom på navnet Kagefryd umiddelbart efter, hun røg ud af Den Store Bagedyst.
Foto: Laust Toft Rasmussen / TV 2 Lorry

Faktisk blev det deltagelsen i et tv-program på Danmarks Radio, der fik skubbet hende det sidste stykke ud over kanten. 

I 2016 blev hun tilmeldt til Den Store Bagedyst af datteren, der kendte til sin mors kærlighed til de søde sager. 

Jette måtte forlade programmet allerede efter to afsnit, men oplevelsen blev alligevel god og livsændrende. 

- Dengang havde jeg allerede en stor drøm om at lave store kager til folks fester, og også en lille spirende drøm om at have mit eget sted, siger Jette Stub.

Da hun kører hjem fra konkurrencen finder hun på navnet til sin kagecafe. Hun sidder bag rattet og spekulerer på, hvad kage betyder for hende:

- "Kage er en stor fryd for mig". Da jeg havde sagt den sætning et par gange, kom jeg på navnet Kagefryd, forklarer hun. 

Og Kagefryd har i skrivende stund allerede 17 ansatte. Dertil kommer praktikanter og folk fra erhvervsuddannelserne i nærområdet.

Ikke kommet sovende til det

Kagefryd ligger nu i den nordlige ende af Stengade i Helsingør - lige overfor rådhuset. 

Rejsen har ifølge Jette været lang og hård og, derfor har hun også nogle ord til folk, der selv ønsker sig at gå iværksættervejen.

Jette har i skrivende stund 17 ansatte i Kagefryd, der kun er få år gammel.
Jette har i skrivende stund 17 ansatte i Kagefryd, der kun er få år gammel.
Foto: Laust Toft Rasmussen / TV 2 Lorry

- Hvis nogen spurgte mig om gode råd til at starte en forretning, ville jeg sige til dem: Du skal have tid og tålmodighed. For det kommer ikke over natten, siger Jette Stub. 

- Du skal virkelig tro på det.

Hærværk mod cafe fik folk på gaden 


I februar 2021 blev Jettes cafe overmalet med teksten "krigssvin" samt hendes navn malet med rød maling på henholdsvis vinduer og indgangsdør.

Episoden fik borgere fra Helsingør og borgmesteren Benedikte Kiær til at gå på gaden i et fakkeltog.

- Jeg er bange for, hvad der kan ske. Jeg ved godt, at det er det, de (gerningsmændene, red.) ønsker. Men jeg synes ikke, det er rart, sagde Jette dengang til TV 2 Lorry. 

I dag har hun det dog bedre.

Faktisk resulterede episoden i, at flere borgere slog et smut forbi kagedisken. 

- Det er selvfølgelig med en knude i maven. Det er ikke den måde, som folk skal lære mig og min café at kende på, har hun tidligere fortalt TV 2 Lorry. 

Se TV-indslag fra februar her:

"Krigssvin" og "Jette Kagefacist" stod der skrevet med store grafftibogstaver på cafeen Kagefryd.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik