Turister må ikke overnatte i København, og det vil Helsingør lukrere på

Der kan endnu ikke komme svenske turister til Kronborg Slot, men intet er så galt, at det ikke er godt for noget, mener Helsingørs borgmester Benedikte Kiær.(K).

Turister fra Sverige er forsat udeladt fra at må rejse ind i Danmark. Det oplyste, statsminster Mette Frederiksen på et pressemøde fredag eftermiddag. 

Det er hårdt slag for Helsingør, lyder det fra kommunens konservative borgmester, Benedikte Kiær.

- Hvis man ser på, hvem det er, vi får besøg af, så er det folk der bor i Skåne, som er éndagsgæster. Det er det, der har den største interesse for os, hvis man ser på det turismemæssigt, siger hun til TV 2 Lorry.

Det er især detailhandlen og restaurationerne i Helsingør, som bliver hårdt ramt af en fortsat lukket grænse mellem Danmark og Sverige. 

quote De nordmænd eller tyskere som ellers havde planlagt, at de ville tage til hovedstaden og overnatte i København, dem skal vi stå til rådighed for.

Benedikte Kiær, Borgmester Helsingør Kommune

Borgmesteren hæfter sig dog ved, at Mette Frederiksen talte om en diaglog med Sverige, hvor man kigger på en mulighed for at lave en løsning i forhold til Øresundsregionen.

- Det vil betyde rigtig meget. Det vil betyde alverden for os, siger Benedikte Kiær.

Turister skal overnatte i Helsingør

Selvom svenske turister endnu ikke kan rejse ind i Danmark, så meddelte statsministeren, at grænserne åbner den 15. juni for turister fra Norge, Island og Tyskland.

Der er dog restriktioner om, at der skal være booket mindst seks overnatninger i Danmark og de skal ligge uden for København. Turister må dog stadig gerne rejse ind til København.

Den begræsning vil Helsingør lukrere på, når de endnu ikke kan byde svenske turister velkommen.

- Det betyder jo, at vi har travlt med vores turismestrategi, og jeg har allerede snakket med vores kommunaldirektør om, at få fat i vores samarbejdspartnere, så vi kan sikre, at vi kan gøre os gældende i forhold til turister.

Så I skal have flere overnattende gæster i Helsingør end normalt?

- Ja det er det, vi skal gå efter. De nordmænd eller tyskere, som ellers havde planlagt, at de ville tage til hovedstaden og overnatte i København, dem skal vi stå til rådighed for og sige, at de skal komme herop. Vi har fået sat en dialog op med vores overnatningssteder i kommunen, sådan så vi er rustet i forhold til det marked, siger Benedikte Kiær.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik