Trafikal åreknude i Helsingør får ny asfalt - kan betyde kødannelse

Den nye belægning vil blandt andet give en bedre køreoplevelse og mindre støj.

(Arkivfoto) Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Kongevejen. Foto: Morten Germund - Ritzau Scanpix

Dele af Kongevejen i Helsingør skal moderniseres. Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Fra fredag og to uger frem udskiftes den slidte asfalt på Kongevejen mellem Rønnebær Alle og Klostermosevej nemlig.

Læs også Ny trafikkampagne sætter fokus på adfærd i vejkryds: Her er de gode råd

Resultatet bliver en mindre støjende asfalt, en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.    

Arbejdet starter med, at den gamle belægning affræses. Herefter udføres der lokale reparationer i den underliggende belægning, hvorefter der udlægges en ny, mindre støjende belægning. Afslutningsvis påføres der nye striber.  

For ikke at forstyrre trafikken i dagtimerne bliver arbejdet udført om aftenen og natten fra klokken 18.30 - 05.00. 

Konsekvenser for trafikanterne 

Arbejdet betyder, at der vil være risiko for kødannelse, så trafikanterne skal påregne længere rejsetid. 

Læs også Trafikken i Københavns Lufthavn er faldet med 99 procent

Under vejarbejdet i aften - og nattetimerne reguleres trafikken med signalanlæg eller omkørselsruter.

Udenfor arbejdsperioderne vil alle spor være åbne for normal trafik. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik