Sygdom presser den offentlige trafik - fra i morgen ændres togplaner

Flere togstrækninger bliver nu ændret på grund af omfangsrigt sygefravær. Se her, hvilke strækninger der bliver ramt.

Smitten med coronavirus raser derud af, og det får nu konsekvenser for flere af DSBs regionaltog på Sjælland fra den 6. januar.

Virksomheden er nemlig så hårdt ramt af sygdom, at de ikke kan bemande den oprindelige togplan.

- Det sygefravær som mange andre virksomheder oplever, har nu ramt os. Det har ramt bredt og derfor mange faggrupper, både kundevendte og baglandsfunktioner. Det betyder, at vi skal køre med færre tog, forklarer Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB.

Ændringerne gælder blandt andet kystbanen mellem Helsingør og Københavns Hovedbanegård, som fortsætter videre til Roskilde. Her kører der normalt fire tog i timen, men fra i morgen bliver det ene tog pillet ud af kørerplanen, så der altså kun går tre tog i timen.

Også regionaltoget mellem Slagelse og Københavns Lufthavn bliver helt aflyst.

Den bedst mulige løsning

Ifølge Tony Bispeskov har de valgt netop disse ruter med omhu.

- Når sådanne situationer opstår, ser vi på alternativer, og hvor færrest bliver ramt. På kystbanen og mellem Københavns Hovedbanegård og Roskilde er der andre offentlige alternativer. Vi vil selvfølgelig gerne have, at det har færrest mulige konsekvenser, forklarer han.

quote Vi forventer ikke ændringer på andre strækninger.

Tony Bispeskov, Informationschef, DSB

Han påpeger også, at der stadig er masser af muligheder for at komme til lufthavnen, da intercitytogene fortsat kører.

Tidligere på ugen måtte Movia også meddele, at et lokaltog i Nordsjælland må kører efter lørdagsplanen til og med den 6. januar på grund af sygefravær. Det er på Lille Nord og Nærum-, Frederiksværk-, Hornbæk-, Gribskovbanerne.

Forventer ikke yderligere aflysninger

DSB kører med sin ændrede køreplan til og med søndag den 23. januar. Og togvirksomheden satser ikke på yderligere ændringer.

- Om ændringerne fortsætter afhænger af det videre forløb, og det kan vi jo kun gætte på. Men vi forventer ikke ændringer på andre strækninger, siger Tony Bispeskov.

Han anbefaler, at man tjekker Rejseplanen. 

_



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik