Sundbusserne afprøver helt nyt koncept – tag på tur langs sundet

Snart er det muligt for københavnere, helsingoranerne og turister at opleve Nordsjællands kyst i andet end tog, bil eller bus.

Sundbusserne sejler med fuld kraft mod et nyt koncept til de vandglade.

En ny rute bliver snart åbnet op mellem Toldboden i København og centrum af Helsingør. 

Hans Froholdt, der er rederidirektør for Sundbusserne, oplyser til TV 2 Lorry, at idéen og lysten til den nye rute er udsprunget under coronaudbruddet.

- Vi har tidligere tænkt, at der er behov for mere transport i Øresund, som ledte ud af København. Og med disse meget uforudsigelige corona-tider, så skal vi tænke anderledes – og det har vi gjort ved at afprøve nye koncepter, siger han.

Lea Elizabeth er navnet på den nye sundbus, der kommer til at fungere som bindeled mellem København og Helsingør.

Nyt ferieinitiativ til sommeren

Den nye rute er for alle, der har lyst til at opleve Helsingør eller København. Det kan for eksempel være pendleren, der er interesseret i at udskifte den faste togtur med en tur på bølgerne, eller børnefamilier, der gerne vil opleve en sejltur.

Hans Froholdt oplyser til TV 2 Lorry, at planen er, at den nye rute skal testes det næste år frem, og så er der nye koncepter på vej.

- Helsingør og København bugner af oplevelser, hvad enten du er børnefamilie, voksen, der elsker et aktivt liv eller 65+ med hang til forkælelse og eventyr, siger han og fortsætter: 

- Den nye rute giver mulighed for, at folk kan opleve noget nyt på andre destinationer, og samtidig kan man opleve at være på vandet, siger han.

Sundbusserne har igen åbnet op for sejlture mellem Helsingør-Helsingborg og til Hven på fuld kraft efter Covid-19 har holdt dem i havnen. 

Åbningstider og pris for sundbusserne:

  • Den nye rute sejler i første omgang fra onsdag til søndag.

  • Prisen er 125 kr for voksne og 50 kroner for børn. Almindelige cykler i et begrænset antal kan medtages for 50 kr. 

  • Der vil under turen blive budt på kolde eller varme drikkevarer. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik