Udleder afføring og hygiejneartikler ved badestrand: - Noget forbandet svineri

Udledninger af spildevand i Øresund bringer sindene i kog i Helsingør. Og det er ikke artige sager, Joakim Utke Madsen har filmet og lagt på Facebook.

Det var et særsyn, der mødte Joakim Utke Madsen forleden dag, da han var taget ud for at fiske ud for Gummistrand, en badestrand ved Helsingør.

- Da jeg sejlede rundt derude, var det helt tydeligt, at der kom noget op i vandt, så jeg sejlede over for at se, hvad det var, og det var så det her plumrevand, fortæller han.

Og han var ikke i tvivl om, at det han så ikke hørte til i Øresund.

- Det lugtede råddent, og det flød med tamponer og papir. Det var tydeligt, at det ikke var fra en regnvandskloak. Jeg synes, det er ulækkert, beretter Joakim Utke Madsen.

Der var til gengæld tale om Forsyning Helsingørs helt nye nye spildevandsledning, der er placeret 300 meter fra land.

Oprørte borgere

Oplevelsen fik ham til at filme, det han så og lægge det op i Helsingør-Gruppen på Facebook.

quote Det er helt uacceptabelt at vi ligger og bader i vores egen afføring. Jeg synes, det er noget forbandet svineri

Jan Ryberg, byrådsmedlem

Og hans opslag fik hurtigt mange kommentarer fra oprørte borgere. 

"For for satan da", skriver en bruger, der ikke står alene med den holdning.
"For for satan da", skriver en bruger, der ikke står alene med den holdning.

En af dem, der skrev i opslagets kommentarsspor er Stine Josefine Dige Frederiksen, der samler affald næsten hver dag på stranden med foreningen Affaldsheltene.

- Det, som gør skraldet ved Helsingør anderledes end andre steder, er, at vi finder tandtråd, Tampax, bind og trusseindlæg, siger hun.

Andre borgere vi mødte på havnen nogle hundrede meter fra den nye såkaldte regnvandsledning, har hørt om ledningen, men de troede kun den skulle bruges til regnvand.

- Det er jo lige ud for byens bedste badestrand, og hvis der kommer ting og sager ud der, og det er pålandsvind, så synes jeg, det er helt forkert, siger Niels Peter Kjærsgaard.

- Det skal jo stoppes, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Det må kommunen jo gøre noget ved, siger Kurt Jensen.

Også byrådsmedlem i Helsingør Jan Ryberg fra Lokaldemokraterne tager bladet fra munden.

- Det er helt uacceptabelt at vi ligger og bader i vores egen afføring. Jeg synes, det er noget forbandet svineri, siger Jan Ryberg.

Gummistranden i Helsingør.
Gummistranden i Helsingør.
Foto: TV 2 Lorry

Der er en forklaring

Ét er fækalier der udledes, når det regner kraftigt. Noget andet er, at der også er udledt hygiejnebind og toiletpapir direkte ud i Øresund.

Det har Forsyning Helsingør dog en forklaring på. 

- Vi har normalt riste på alle vores overløb. Efter vi havde fået kritikken her, da inspicerede vi vores forhold, og da kunne vi se på det ene af overløbene, at der manglede en rist. Den har vi etableret nu, og det plejer at fange de lidt større faste genstande, forklarer vandchef Claus Bo Frederiksen fra Helsingør Forsyning.

Konklusionen om den manglende rist er alt sammen noget som Forsyning Helsingør har redegjort for i en endnu ikke offentliggjort rapport, som Forsyning Helsingør har sendt til Helsingør kommune.

Han mener dog ikke, at der har været tale om et såkaldt overløb på kloaksystemet den dag videoen blev optaget, men at det er brunt regnvand.

Han medgiver dog at regnvandsledningen også bliver brugt til spildevand, når det regner kraftigt, og at der har manglet en rist så hygiejneartikler frit har kunne havne i Øresund.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Miljø

lysamaturer

Nyt bæredygtigt initiativ: Markedsplads for brugte byggematerialer undgår spild

brand solum roskilde drone

playEfter 10 ugers kamp med flammerne: Nu er kæmpe affaldsbrand endelig slukket

Lynetteholm ny

Skarp kritik af Lynetteholm-rapport: Utilstrækkeligt grundlag og i strid med EU-direktiv

20_percent

playOmstridt solcellepark droppes - naboklager har ikke haft betydning, siger udvalgsformand

Helsingør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere