Oplev Helsingør: Søfartsby med vandlaboratorium, minigolf og økologi

Har du en søfartsinteresse, så det batter, og er du samtidig en haj til minigolf? Så tag et smut forbi Helsingør Havne. TV 2 Lorry giver dig her en række anbefalinger til, hvad du kan opleve ved havnene.

02:00

Ved Helsingør Havne er der masser af oplevelser i vente - alt fra minigolf til krabbekiggeri. Video: Morten Raarup - TV 2 Lorry





Søfartsbyen Helsingør byder på alverdens oplevelser – både til lands og til vands.

Her kan du blandt andet opleve, hvordan gamle, historiske skibe bliver restaureret, og du kan også opleve et frodigt økologisk landbrug.

Læs også Oplev Tisvildeleje: Historisk badeby med strand, skov og masser af caféliv

Nationalmuseets sejlskib, Bonavista, er sammen med TV 2 Lorry nu ankommet til Helsingør Havne. Her følger en række anbefalinger til, hvad du kan opleve i området ved havnene.

Gamle skibe og krabbekiggeri

Flotte, historiske træskibe og et væld af krabber.

Læs også Oplev Frederikssund: Vikingeboplads, rigt fugleliv og en hemmelig have

Det er, hvad du kan få at se, hvis du bruger en sommerdag ved Helsingør Havne. Helsingør Havne består af to meget aktive havne – Kulturhavnen og Helsingør Nordhavn.

TV 2 Lorrys sommertogt med Bonavista

Nationalmuseet og TV 2 Lorry vil i løbet af sommeren tage dig med rundt til 18 af Lorrylands havne og ankerpladser med det gamle fragtskib, Bonavista.

 

Bonavista er en prægtig tomastet skonnert, der blev bygget tilbage i 1914 til fragtsejllads. Oprindeligt blev det knap 40 meter lange skib brugt til at transportere klipfisk over Atlanterhavet.

Det gamle fragtskib har også været charter- og oplevelsesskib i mange år, men i de seneste 20 år har det ligget i Marstal, hvor det er blevet renoveret fra ende til anden.

Se mere

På Kulturhavnen kan du i et åbent værksted opleve restaureringen af gamle, historiske skibe, og i Helsingør Nordhavn kan du prøve at spotte, hvor mange krabber der render over havbunden i havnens vandlaboratorium.

Trænger du til lidt aktion, kan du også prøve kræfter med havnens nyanlagte 12-hullers minigolfbane.

Til kamp mod importerede grøntsager

Søde tomater, knasende agurker og sprød palmekål. Det er det, du møder, når du træder ind i Neil og Charlotte Mills' hyggelige gårdbutik, der er placeret midt i Helsingør.

02:15

Neil og Charlotte Mills' gårdbutik fyldes hver dag med friske, økologiske grøntsager.

Luk video

Grøntsagerne er hentet fra parrets farverige have, som de har omlagt til et frodigt økologisk landbrug, som de selv passer og plejer.

Læs også Oplev Gilleleje: Autentisk havnestemning med masser af liv

Neil og Charlotte valgte tilbage i 2016 at omlægge deres have til et økologisk landbrug, da de ville tage kampen op mod importerede grøntsager. De ønskede at vise, at man sagtens kunne dyrke økologiske grøntsager lokalt – uagtet hvor i landet man befandt sig.

Med det imponerende stykke botaniske arkitektur af bede og drivhuse, som haven byder på, må du ikke snyde dig selv for et besøg, hvis du befinder dig i Helsingør. Det er en stor oplevelse!

00:57

I Helsingør kan du også se på kunst, gå på museum eller tage på havnerundfart. Foto: TV 2 Lorry

Luk video

Hands of Elsinore

Et par kobberhænder holder solidt fast i kanten på en offentlig bro i Helsingør.

Kobberhænderne hører under kunstprojektet "Hands of Elsinore", og de blev sat op på broen af en anonym kunstner tilbage i 2015. Kunstværket, der fik sat Helsingør på verdenskortet, blev placeret på broen som en påmindelse om alle dem, der er i nød.

Oplev flere af den anonyme kunstners værker rundt omkring i Helsingør. Foto: - TV 2 Lorry

Museet for Søfart

Ved siden af Kronborg Slot finder du Museet for Søfart. I de underjordiske og spektakulære bygninger, som museet har til huse i, bliver historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer fortalt.

Læs også Helt ny app: Oplev Lorryland

Alle børn og unge under 18 år kan komme gratis ind på museet. Voksne skal af med 120 kroner.

Museet for Søfart ligger under jorden. Foto: TV 2 Lorry

Havnerundfart om Kronborg

Tag på havnerundfart med M/S Viking og se det prægtige Kronborg Slot fra søsiden. Havnerundfarten har plads til 30 gæster ad gangen, og turen varer en time.

M/S Viking sejler fra Helsingør Kultur Havn, og det koster 60 kroner for voksne og 30 kroner for børn under 15 år.

M/S Viking sejler turister og andre nysgerrige på tur rundt om Kronborg. Foto: TV 2 Lorry