Mor til søn med handicap: "Vi er blevet tiet ihjel"

Et stigende antal personer med handicap får medhold, når de klager over kommunens støttetilbud. Stigningen er så markant, at både statsrevisorerne, handicaporganisationer og en ekspert nu slår alarm.

- Der er nogen, der er nødt til at tage det her meget alvorligt. 

Så kontant lyder meldingen fra Rasmus Grønved Nielsen, der forsker i forvaltningsret som docent på Københavns Universitet.

Ordene falder efter, at en ny rapport fra Rigsrevisionen til Statsrevisorerne har afdækket massive problemer med kommunernes handicapstøtte. 

I rapporten kritiserer Statsrevisorerne Social- og Ældreministeriet tilsyn med kommunernes forvaltning af handicapområdet, som de mener har ført et "utilfredsstillende" tilsyn med området.

Rapporten viser også, at Ankestyrelsen oftere og oftere giver medhold, når personer med handicap klager over deres kommunes tilbud om støtte.

Også det finder Statsrevisorerne "bekymrende".

Ikke overraskende

- Det er ikke en overraskelse, at det står så skidt til. At der ikke er ordentlige data eller ordentligt tilsyn. At kommunerne mere eller mindre gør, som de vil, siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.

Fra 2014 til 2020 steg andelen af personer med handicap, der fik medhold i deres klagesag, fra 32 procent til 37 procent.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Fakta - omgørelsesprocent i kommunernes klagesager

Her kan du se den gennemsnitlige omgørelsesprocent indenfor handicapområdet i din kommune fra 2013 til 2021. 

Vallensbæk: 14 %

Læsø: 17 %

Ærø: 27 %

Kerteminde: 30 %

Mariagerfjord: 30 %

Varde: 30 %

Vesthimmerlands: 30 %

Aalborg: 30 %

Ballerup: 31%

Bornholm: 31%

Haderslev: 31%

Sorø: 31 %

Fredericia: 32%

Hedensted: 32%

København: 32 %

Morsø: 32 %

Randers: 32 %

Roskilde: 32 %

Svendborg: 32 %

Hørsholm: 33 %

Langeland: 33 %

Lemvig: 33 %

Nyborg: 33 %

Syddjurs: 33 %

Sønderborg: 33 %

Aarhus: 33 %

Frederiksberg: 34%

Faaborg-Midtfyn: 34%

Gladsaxe: 34%

Herning: 34%

Kolding: 34 %

Vejen: 34 %

Viborg: 34 %

Assens: 35%

Fanø: 35%

Herlev: 35%

Høje-Taastrup: 35 %

Silkeborg: 35 %

Skanderborg: 35 %

Vordingborg: 35 %

Aabenraa: 35 %

Esbjerg; 36%

Favrskov: 36%

Frederikshavn: 36%

Horsens: 36 %

Ikast-Brande: 36 %

Lyngby-Taarbæk: 36 %

Ringkøbing-Skjern: 36 %

Rødovre: 36 %

Næstved: 36%

Odense: 36%

Albertslund: 37%

Allerød: 37%

Frederikssund: 37%

Holstebro: 37 %

Ishøj: 37 %

Jammerbugt: 37 %

Vejle: 37 %

Odsherred: 37%

Billund: 38%

Brøndby: 38%

Furesø: 38%

Gribskov: 38%

Guldborgsund: 38%

Slagelse: 38 %

Solrød: 38 %

Stevns: 38 %

Tårnby: 38 %

Odder: 38%

Egedal: 39%

Faxe: 39%

Hvidovre: 39 %

Kalundborg: 39 %

Lejre: 39 %

Norddjurs: 39 %

Tønder: 39 %

Fredensborg: 40%

Hjørring: 40 %

Ringsted: 40 %

Skive: 40 %

Gentofte: 41%

Glostrup: 41%

Greve: 41%

Holbæk: 41 %

Lolland: 41 %

Nordfyns: 41 %

Rebild: 41 %

Thisted: 41 %

Brønderslev: 42%

Halsnæs: 42%

Hillerød: 42 %

Køge: 42 %

Rudersdal: 42 %

Helsingør: 43%

Struer: 43 %

Middelfart: 44 %

Dragør: 49%

Samsø: 57 %


Kilde: Ankestyrelsen

Hovedstadsområdet tæller seks ud af de ti kommuner, der har de højeste omgørelsesprocenter.

Det drejer sig om Dragør (49 procent), Helsingør (43 procent), Hillerød (42 procent), Køge (42 procent), Halsnæs (42 procent) og Rudersdal Kommune (42 procent).

quote Det er grelt, og det har været grelt længe. Det er meget alvorligt

Rasmus Grønved Nielsen adjunkt, Københavns Universitet

- Det viser jo, at vi har et endnu større problem i hovedstadsområdet, siger Thorkild Olesen.

Fra Rasmus Grønved Nielsen lyder konklusionen:

- Det er grelt, og det har været grelt længe. Det er meget alvorligt.

Siden 2013 har Ankestyrelsen i alt behandlet 61.700 klagesager. 22.000 af dem er blevet omgjort. Det svarer til 36 procent.

Wake up call

Den statistik bør være et wake-up call til kommunerne, mener Rasmus Grønved Nielsen.

- Hver kommune bør se indad og vurdere, hvordan de kan rette op på det her, siger han.

At problemerne rammer personer med handicap, er en skærpende omstændighed, mener han.

quote Der er tale om meget sårbare persongrupper, som ikke er i stand til at kunne varetage deres egne interesser. Det gør det endnu mere alvorligt, at det er dem, det går udover

Rasmus Grønved Nielsen adjunkt, Københavns Universitet

- Der er tale om meget sårbare persongrupper, som ikke er i stand til at kunne varetage deres egne interesser. Det gør det endnu mere alvorligt, at det er dem, det går udover, siger Rasmus Grønved Nielsen.

I klagesager kan Ankestyrelsen enten vælge at fastholde kommunens afgørelse, ændre eller ophæve kommunens beslutning eller hjemvise sagen. 

For få oplysninger

Hjemvisninger sker, når kommunen ikke har indhentet nok oplysninger til at afgøre sagen.

Det var, hvad der skete for 23-årige Marcus Riedel-Clausen. 

Han bor i egen lejlighed i Helsingør, men kan ikke klare sig selv som andre voksne mennesker.

Han har autismediagnosen Aspergers syndrom og opmærksomhedsforstyrrelsen ADD. 

quote Vi har jo nærmest et fuldtidsarbejde, fordi han skal have hjælp til alt

Helle Riedel, mor til Marcus

Han han svært ved at være sammen med andre mennesker, han kan ikke holde styr på praktiske dagligdagsting eller løse helt små hverdagsproblemer.

- Vi har jo nærmest et fuldtidsarbejde, fordi han skal have hjælp til alt, siger hans mor Helle Riedel.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Helle Riedel er mor til 23-årige Marcus, der har autismediagnosen Aspergers syndrom. Hun frygter for hans liv, hvis han ikke får den hjælp af Helsingør Kommune, han har brug for.
Helle Riedel er mor til 23-årige Marcus, der har autismediagnosen Aspergers syndrom. Hun frygter for hans liv, hvis han ikke får den hjælp af Helsingør Kommune, han har brug for.
Foto: Henning Due/TV 2 Lorry

Hans forældre og flere fagfolk vurderer, at han har brug for at få en plads i et særligt botilbud i Helsingør.

Lytter ikke 

Men det lytter Helsingør Kommune ikke til. 

I flere år har Marcus Riede-Clausen ventet på at få den rette hjælp. Og han går stadig rundt i uvished. Han ved ikke, om han nogensinde får den.

quote Min søn er i mistrivsel, han er i depression, og han er selvmordstruet

Helle Riedel, mor til Marcus

Hans største drøm er at kunne klare sig selv og arbejde som tegner eller illustrator. 

Men det har alt sammen lange udsigter. 

Derfor føler han sig som en belastning for sin familie, han isolerer sig og kæmper med tilbagevendende depressioner.

- Min søn er i mistrivsel, han er i depression, og han er selvmordstruet, siger Helle Riedel.

Ingen tilfældigheder

Hun mener ikke, at hjemvisningens af hendes søns klagesag var tilfældig.

- Hver gang en klage hjemvises, går der jo yderligere tid, før kommunen skal træffe en beslutning. Og når Helsingør Kommune har så mange hjemsendelser, ville det jo være mærkeligt, hvis det var tilfældet hver gang, siger hun.

Ikke desto mindre kunne det jo godt være et tilfælde? Hvad får dig til at tro, at kommunen bevidst har undladt at kigge på fagfolkenes vurderinger af din søn? 

- Jamen, det kan jeg jo aldrig bevise, siger Helle Riedel.

For Marcus Riedel-Clausen ligger løsningen lige for, mener både hans mor, hans egen læge og flere psykologer, der har udredt og talt med.

Nu har hans værge klaget over det nye tilbud, men familien tror ikke på, at Helsingør Kommune ændrer sin beslutning. 

quote Vi har aldrig nogensinde opnået et samarbejde med kommunen. Vi er blevet tiet ihjel, og vi er aldrig nogensinde blevet hørt

Helle Riedel, mor til Marcus

I Helsingør ligger der et autisme-tilpasset botilbud, hvor personalet forstår Marcus. 

Han har i forvejen tillid til en af medarbejderne, og der vil han gerne bo. Men Helsingør Kommune sagde nej, da Helle Riedel søgte om en plads til ham.

- Vi har aldrig nogensinde opnået et samarbejde med kommunen. Vi er blevet tiet ihjel, og vi er aldrig nogensinde blevet hørt, siger Helle Riedel.

I stedet fik Marcus Riedel-Clausen tilknyttet en såkaldt SKP - en støttekontaktperson - der besøger ham to til tre gange om ugen.

- Han følte, han blev dårligere, og vi kunne også se, at han igen mistede færdigheder og var ulykkelig, hver gang SKP'eren skulle komme. Og til sidst endte det i en katastrofe, siger Helle Riedel.

Efter fem måneder bevilger kommunen ham en plads på et botilbud.

Men ikke botilbuddet i Helsingør, hvor der er få andre beboere, og hvor han i forvejen er tryg ved personalet.

"Vanvittigt" match

I stedet fik han tilbudt et botilbud med markant flere beboere, fordi kommunen mener han "vil have glæde af et større ungdomsmiljø". 

Men det match kalder Helle Riedel for "vanvittigt" 

- Han har brug for små, overskuelige enheder, hvor der er ro, og der er høj autismefaglighed, siger hun.

Marcus Riedel-Clausens værge klagede i februar måned over Helsingør Kommunes støttetilbud.

Familien tror dog ikke på, at Helsingør Kommune ændrer sin beslutning.

- Jeg håber det, men troen på det eksisterer ikke, siger Helle Riedel.

quote Hvis vi forældre ikke havde været der for ham, havde han ikke været i live i dag. Og det er det, det ender med. Det er jeg ikke i tvivl om. En eller anden dag, hvor han er tilstrækkelig fortvivlet

Helle Riedel, mor til Marcus

Marcus´ mistrivsel og kampen for det rette botilbud har også ramt resten af familien hårdt.

- Det har ført til PTSD og alvorlig depression hos mig. Og alvorlig depression hos hans far, siger Helle Riedel.

Frygter det værste

Hun frygter det værste, hvis ikke Marcus Riedel-Clausen får en plads på botilbuddet i Helsingør.

- Hvis vi forældre ikke havde været der for ham, havde han ikke været i live i dag. Og det er det, det ender med. Det er jeg ikke i tvivl om. En eller anden dag, hvor han er tilstrækkelig fortvivlet, siger hun.

Helsingør Kommunes borgmester, Benedikte Kiær (K), afviser at stille op til interview.

I stedet skriver forvaltningen i en mail, at man "arbejder på at gøre det bedre".

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) erkender, at der er store problemer på området.

- Vi er ikke kommet i mål endnu, og der er stadig for mange fejl i kommunernes sagsbehandling, siger ministeren.

Hun peger på, at Folketinget før jul satte 117 millioner kroner af til at forbedre retssikkerheden i de kommuner, hvor der begås for mange fejl i sagsbehandlingen.

Men ministeren lægger ikke skjul på, at der skal grundlæggende ændringer til, hvis problemerne skal løse.

- Vi har aftalt sammen med kommunerne at kigge på nogle af de områder, hvor der begås flest fejl, og hvor der ofte klages og omgøres. Om det kan skyldes, at lovgivningen er for kompleks, siger Astrid Krag.

Foreslår sanktioner

Hos Danske Handicaporganisationer foreslår man nu, at kommunerne bør rammes på pengepungen, hvis de laver ulovlig sagsbehandling på handicapområdet.

- Vi er nødt til at se på, om kommunerne, når de træffer de afgørelser de gør og dermed sparer penge, skal fratages den besparelse på eller anden måde, siger Thorkild Olesen.

Men den idé er social- og ældreministeren ikke umiddelbart lun på.

- Jeg forholder mig meget skeptisk til at skulle opbygge et tung og bureaukratisk system, hvor vi skal bruge mange ressourcer på at sætte ind, når det allerede er gået galt. Jeg vil hellere sætte ind, så borgerne får den rigtige hjælp første gang, siger Astrid Krag.






_

_


Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Fransiska ryger

Fransiska var tidligere anbragt og så frem til "magisk tid" - men så blev hun hjemløs

politi på cykel

Borgere er trætte af hensynsløse cyklister: Nu kommer der mere politi på cykelstien

Lokale kræfter sætter solcelledrevet julebelysning op i Søborg Hovedgade

Lokale redder julehyggen med alternativ julebelysning

20220906-131648-L-1920x1280we

playVarmeselskab gør status: Så meget har københavnerne sparet på varmen i efteråret


Helsingør


Forsiden lige nu

Se flere