Kvinde blev sur over høj musik - trak en peberspray mod en gruppe unge

En kvinde blev så gal over en gruppe unge spillede høj musik, at hun trak en peberspray.

Foto: Claus Fisker / Scanpix

En gruppe unge fik en ældre kvindes vrede at føle i Hornbæk onsdag aften omkring klokken 23.45.

Fem til seks unge mennesker havde siddet på stranden og spillet musik til stor gene for en kvinde i alderen 55 til 65 år, som endte med at sprøjte peberspray på de unge.

Det fremgår af Nordsjællands Politis døgnrapport.

Læs også Villaejer ville stoppe mulig indbrudstyv: Blev angrebet med peberspray

Forsvandt fra stedet

I første omgang forsøgte kvinden at få fat i deres højtaler for at kaste den i vandet. De unge forsøgte at tale kvinden til fornuft og forklare hende, at de snart ville stoppe festen.

Den forklaring godtog hun ikke og trak derfor en peberspray, som hun sprøjtede mod gruppen af unge mennesker. 

Herefter satte hun i løb og forsvandt fra stedet. 

Læs også Risikerer fængsel: Sådan køber du en lovlig peberspray

Politiet oplyser til TV 2 Lorry, at de endnu ikke har pågrebet kvinden, og at brug af peberspray mod andre betragtes som grov vold.

Kvinden har mellemlangt lyst/gråt hår, almindelig af bygning, iført lang grå strikket cardigan, blå hættetrøje med lynlås og sorte bukser.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik