Klar besked til hundeejere og andre nysgerrige: Lad den være i fred

Øresundsakvariet har afspærret et område på gummistranden i Helsingør for at holde nysgerrige folk og hunde væk fra en sæl, der muligvis snart skal føde.

- Fødende sæl! Hold god afstand og hold hunde langt væk.

Det står der på det skilt, som der møder folk på gummistranden i Helsingør. Skiltet er sat op af Øresundsakvariet, fordi der ligger en sæl på stranden, som, de vurderer, er ved at gå i fødsel.

215435814_4246459602086411_7416476341766112500_n
Foto: Øresundsakvariet

quote Man skal lade vilde dyr være i fred.

Jens Peder Jeppesen, Akvariechef og marinebiolog ved Øresundsakvariet

Det har været en nødvendighed, fordi lidt for nysgerrige har haft svært ved at lade sælen være i fred, fortæller Akvariechef og marinebiolog ved Øresundsakvariet, der er en del af Københavns Universitet, Jens Peder Jeppesen, til TV 2 Lorry.

- Vi ville sætte en stopper for de hundeejere og andre nysgerrige, der gik derned, og lod hundene komme helt hen til sælens hoved. Og derfor har vi sat et skilt op, hvor vi beder folk om at lade sælen være i fred.

Og det er der en særlig god grund til, lyder det.

- Man skal lade vilde dyr være i fred. Hvis det vilde dyr vil tæt på dig, så gør den det. Det kan sæler godt finde på at gøre ude på vandet, men du skal ikke tiltvinge sig adgang til den, bare fordi den ligger oppe på en strand.

Sælen blev observeret på stranden af dyrepassere fra Øresundsakvariet i løbet af weekenden, og det er et usædvanligt syn, at den er havnet der, fortæller Jens Peder Jeppesen.

- Det er måske ikke den mest normale adfærd. De vælger gerne nogle lidt mere afsides vegne som for eksempel en lille ø, der er tæt ved Sverige, som består af en masse småsten. Normalt ville den ligge sig sådan et sted, men denne her har så åbenbart valgt at lægge sig her.

217798921_4246459702086401_1337184240035347080_n
Foto: Øresundsakvariet

Jens Peder Jeppesen understreger, at folk ikke må tage en tur ned forbi gummistranden og tage et kig på sælen, det skal bare ske med god afstand.

- Folk må gerne gå ned og kigge på den oppe fra molerne af, men lad være med at gå tæt på den, for det stresser den bare.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik