Kantinemedarbejderen Beata er frivillig i hygiejnekorps: Børnene skal jo ikke smittes

40 medarbejdere i Helsingør Kommune har meldt sig som frivillige i et hygiejnekorps. Borgmesteren glæder sig over det lokale sammenhold. 

Kantinemedarbejderen Beata Hampton er klar med klud og sprit.

Hun har sammen med 40 andre ansatte i Helsingør Kommune meldt sig som frivillig i et såkaldt hygiejnekorps, der skal bekæmpe virusbakterier i forbindelse med, at kommunens dagtilbud og skoler i disse dage. 

Korpset består af medarbejdere, der er hjemsendt på grund coronakrisen. 

- Normalt arbejder jeg i kantinen som ernæringsassistent på Prøvestenen, og jeg er vant til at have at gøre med hygiejne på et højere niveau, fordi vi jo skal vaske hænder hele tiden, og hygiejne er vigtig, når man arbejder i køkkenet, siger Beata Hampton, som er rykket ud med rengøringsmidler til Børnehuset Kysten. 

Med myndighedernes retningslinjer for god hygiejne er Beate Hamptons arbejde i institutionen uhyre vigtig. 

- Jeg tørrer af på de her overflader, hvor der kan gemme sig bakterier, og børnene rører ved dem hele tiden. Og når de skal spise eller lege, skal man spritte det af bagefter, så de ikke bliver smittet. 

Lettere hverdag

Beata Hamptons arbejde gør, at de faste pædagoger kan koncentrere sig om at få børnene tilbage i den hverdag, de kendte før, siger Katrine Fischer, leder i Børnehuset Kysten.  

- Når hun hjælper os med at overholde hygiejneregler ved at aftørre overflader og vaske legetøj - som er noget, der fylder rigtig meget - så er det en rigtig stor hjælp. Det gør, at vi kan fokusere på vores opgave, som er at sikre en tryg hverdag for børnene, siger Katrine Fischer. 

Sådan er hygiejnekorpset sammensat

Hygiejnekorpset i Helsingør Kommune består eksempelvis af

 

  • Medarbejdere fra skoletandplejen
  • Sagsbehandlere fra Centrene Job, Borgerservice og Teknologi og By, Land og Vand
  • Skolepsykologer
  • Livreddere fra svømmehalen
  • Forskellige køkkener
  • Ansatte fra bibliotekerne mv

 

Alle kommer igennem et introkursus, før de sendes ud i dagtilbuddene

 

 

Kilde: Helsingør Kommune

Beata Hamptons tilstedeværelse og arbejde glæder helt generelt de ansatte i Børnehuset Kysten.

Det er jo en kollega fra kommunen, og Beata er jo frivillig trådt ind i det her. Hun stiller spørgsmål, og det er bare gået rigtig godt. Ja, det har været nemt, siger lederen. 

Glad borgmester

Også Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (K), er glad for den nye ordning

- Jeg oplever i det hele taget at der er et fantastisk sammenhold i kommunen. Både blandt borgerne som hjælper hinanden på kryds og tværs, men også i kommunens organisation. Hver gang der opstår en ny problemstilling, så er der nogen, der rækker hånden op og siger ”jamen den vil jeg gerne hjælpe med.” Det er fantastisk at opleve denne samarbejdsånd, siger borgmesteren. 

Helsingør Kommunes hygiejnekorps

Eksterne rengøringsfirmaer – blandt andet lokale Renell – varetager en stor del af den ekstra rengøring i forbindelse med genåbning af dagtilbud og skoler. Det drejer sig særligt om:

  • Affaldsbeholdere tømmes
  • Ryddede borde aftørres og desinficeres
  • Pletter på internt glas, vægge og døre fjernes
  • Dørgreb og pletter ved disse aftørres og desinficeres, stikkontakter samt øvrige berøringsflader og pletter ved disse aftørres og desinficeres, husk køleskabshåndtag.
  • I produktionskøkkener rengøres en håndvask per køkken, den der er beregnet til at vaske hænder i.
  • Affald bringes til containergård på den enkelte lokalitet og placeres i de respektive containere.

 

Kilde: Helsingør Kommune


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik