Jubler over yderst sjældent fund - kan give svar på oldgammel krigshistorie

En arkæolog fra Nordsjællands Museum har udgravet en 500 år gammel nøgle i jorden under Rådhustorvet i Helsingør. "Et særligt sjældent fund", forklarer hun.

Det sker bestemt ikke hver dag, at arkæologer graver en gammel nøgle på 9 gange 17 centimeter op af jorden i Helsingør.

Det er ikke desto mindre, hvad der netop er sket.

Det forklarer arkæolog og museumsinspektør i Museum Nordsjælland Liv Appel til TV 2 Lorry.

Det er hende, der har udgravet nøglen i forbindelse med et anlægsarbejde på torvet foran Helsingør Rådhus. 

Her har der den seneste tid pågået nogle forundersøgelser forud for den reelle arkæologiske undersøgelse. 

Noget af det, der gør fundet særligt interessant, er, at det er gjort i hjertet af Helsingør. Og det torv - sammen med byens hovedstrøg Stengade og Sct. Annagade - har udgjort centrum, lige så længe Helsingør har eksisteret.  

Det gamle middelalderkvarter har tidligere budt på en række gode fund, og nøglen her er altså ingen undtagelse, forklarer Liv Appel. 

- En stor nøgle passer til en stor lås. Bag en stor lås gemmer der sig ofte noget værdifuldt. Der kommer en gang imellem store nøgler ind fra folk, der går med metaldetektorer. Men det er utroligt få, vi arkæologer finder, når det kommer til stykket, siger hun. 

En by i vækst

Med et halvt årtusind på bagen er nøglen et særligt sjældent fund, siger Liv Appel. Det skyldes dels dens størrelse og fundstedet, men også at den stammer fra den tid, den gør. 

Umiddelbart daterer Liv Appel nøglen til at være fra et sted mellem det 1400 og 1600-tallet. 

I den tid - senmiddelalderen og ind i renæssancen - er Helsingør i rivende vækst. I hvert fald hvis man ser på tiden før Svenskekrigen, som rammer Kronborg og Helsingør i 1658.

Befolkningstilvæksten er stor, og der bor omtrent 5000 mennesker i byen. Kongen indkræver Øresundstold fra de handels- og godsskibe, der vil igennem Øresund.

En mildest talt lukrativ forretning.  

quote Når der opstår uroligheder som under Svenskekrigene, gravede man ofte ting ned. Man kunne forestille sig, at det også var tilfældet her.

Arkæolog Liv Appel

Kongens indtægter fra tolden spreder sig som ringe af velstand i resten af handelsbyen.  

For selvom tolden går direkte i kongens egen kasse, bruger han en del af pengene på at ombygge middelalderfæstningen Krogen til slottet Kronborg.

Det betyder, at der kommer en lang række håndværkere fra Holland og Tyskland, som jo tjener deres løn og bruger deres penge i byen. 

quote Chancen for, at den hører til et sted i nærheden, er forholdsvis stor

Arkæolog Liv Appel

Blandt andet derfor bliver købmændene også meget velhavende, og de udgør sammen med bygmestrene og præsten byens spidser. 

- Der kommer rigtig mange mennesker til. Sankt Olai Kirke bliver udvidet voldsomt for at rumme alle de her mennesker, som skal ind i sognekirken. De jævne folk bor side om side med de rige, som lever i store bygårde blandt andet ud til Stengade. De små boliger ligger i stræderne, siger Liv Appel. 

Hvor passer nøglen? 

Nøglen er tydeligvis meget rusten. Men alligevel er Liv Appel ret sikker på, at den kan komme til at se ud, som den gjorde, da den var i brug. 

Den er nemlig tung, og det vidner om, at der stadig er noget metal i en rimelig stand inde bag rusten, forklarer hun.

Som udgangspunkt arbejder Liv Appel med to typer af forklaringer på, hvor nøglen kunne tænkes at passe henne. 

Den første er, at den muligvis kunne passe i en af byportene, der omkransede byen. Der har både været porte ind til Sct. Annagade og ned langs med stranden i Strandgade.  

- Portene blev låst af hver aften for at sikre byen og dens beboere. Nøglen kan også være til en lås i kirken, rådhuset eller en større bygård. Jeg talte med kirken, som har nogle store nøgler liggende. De har blandt andet passet til kirkens sølvskab, men de har ikke nogen, der stammer fra så langt tilbage, siger hun. 

Den næste er mere spændende.

Sankt Olai Kirke og Helsingør Rådhus er her markeret med en rød cirkel. Kirken og rådhuset adskilles af Sct. Annagade, hvor der tidligere er gjort en række fund. Stengade løber langs med rådhuset og nederst i billedet ses Kronborg, hvor Holger Danske vogter.
Sankt Olai Kirke og Helsingør Rådhus er her markeret med en rød cirkel. Kirken og rådhuset adskilles af Sct. Annagade, hvor der tidligere er gjort en række fund. Stengade løber langs med rådhuset og nederst i billedet ses Kronborg, hvor Holger Danske vogter.
Foto: Skråfoto/Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Det er nemlig langtfra tilfældigt, at Liv Appel nævner Svenskekrigene tidligere i artiklen. Under en af dem bliver Kronborg angrebet. 

Og det første, svensken gør, er at gå ned i toldkammeret for at se, om pengene fra kongens toldforretning lå der. 

Men pengene er væk. 

Heldigvis for kongen nåede han at transportere dem et andet sted hen, forklarer Liv Appel. 

Der kan nu alligevel godt være en forbindelse mellem krigene, og den nøgle der efter cirka 500 år i jorden, nu er genfundet. 

- Det kan have været en nøgle til et værdiskab eller kiste. Når der opstår uroligheder som under Svenskekrigene, graver man ofte ting ned. Man kunne forestille sig, at det også var tilfældet her. Nøglen kan selvfølgelig være båret væk af en, men chancen, for at den hører til et sted i nærheden, er forholdsvis stor, når man tænker på, at det er centrum for porte, kister, kirke og rådhus, siger Liv Appel.

Videre undersøgelser kan give flere svar

Selvom nøglehullet, nøglen passer i, fortsat ikke er fundet, er håbet om at finde låsen ikke ovre. 

Selve den arkæologiske undersøgelse forventes nemlig at gå i gang inden for den kommende måneds tid, forklarer Liv Appel. 

I løbet af sommerferien er der gravet en rende, og i den dukker der forskellige ting frem i udsnittet. Da Liv Appel begynder at rense af med sin graveske, falder nøglen ud. 

Det vil sige, at den har været meget tæt på at havne i en jordbunke et sted, og dermed ville den aldrig blive fundet. Foruden nøglen lå der også glas og knogler.

- Vi håber, at kunne komme tættere på. Foreløbig passer nøglen godt i tid med de andre ting, der ligger der. Hver gang man finder sådan nogle ting, er det nye brikker til puslespillet. Det er nye historier, der aktiveres, nye ting, der kan sige lidt mere, end det vi i forvejen ved. Og det er det, arkæologien kan. Den giver nogle brikker til puslespillet, som skriftlige kilder ikke giver. For eksempel hvordan folks dagligdag har været. Lige det her med nøgler har altid været en speciel ting. Det er nok, fordi nøglen til noget, hvad end det er, giver nogle særlige rettigheder, siger arkæolog og museumsinspektør Liv Appel.  

Hun håber, at offentligheden på sigt også kan få glæde af at se nøglen. Muligvis i samarbejde med Museerne Helsingør, som kunne tænkes at udstille den, når den er blevet konserveret.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik