Borgerservice lukket efter bombetrussel

Nordsjællands Politi har afsøgt Helsingør Kommunes administration efter en bombetrussel mod Borgerservice. En kvinde i 40'erne er anholdt og mistænkt for at stå bag.

En telefonisk bombetrussel mod Borgerservice fik torsdag formiddag Nordsjællands Politi til at nedlukke Helsingør Kommunes administration og afsøge bygningen for sprængstoffer. 

Det oplyser Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry. 

- Klokken 9.23 indløb der en bombetrussel per telefon, og derfor afspærrede vi området i en periode, men der er ikke fundet noget mistænkeligt, og derfor er der igen blevet åbnet, fortæller pressevagten ved Nordsjællands Politi.

Og allerede nu er der en mistænkt anholdt i sagen. 

- Vi har anholdt en kvinde i 40'erne, som vi mistænker for at have forbindelse til bombetruslen, og vi er nu i gang med at åbne op for kommunen igen, lyder det fra politiet. 

Rådhus Helsingør
Foto: www.presse-fotos.dk




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik