Beboere i kamp: Vil ikke tvangsflyttes fra ghetto

Et boligområde i Helsingør er, som konsekvens af at være kommet på regeringens ghettoliste, blevet pålagt at skulle tvangsflytte 96 boliger. Nu har en beboergruppe sat sig for at tage kampen med kommunen op.

96 familier fra boligområdet Nøjsomhed i Helsingør står til at skulle tvangsflyttes, så kommunen kan få Nøjsomhed væk fra ghettolisten. 

Men selvom boligområdet opfylder de krav, der skal til for at være på ghettolisten, har boligområdet gjort fremgang, og derfor mener beboere fra Nøjsomhed, at beslutnigen om at tvangsflytte flere beboere er en dårlig beslutning.

quote Løsningen er frivillig fraflytning, anvisningsret og en markant øget social indsats. Vi vil gå rettens vej for at kæmpe for vores ret for at bo det sted, som vi har lyst til, dér hvor vi føler os trygge

Mohamad Othman, beboer og talsmand for beboergruppen Nøjsomhed i Helsingør

- Det mener vi er forkert. Der er masser af andre værktøjer, man kan tage i brug for at kunne få os ud af den her ghettoliste, siger Mohamad Othman, beboer og talsmand for beboergruppen Nøjsomhed i Helsingør til TV 2 Lorry. 

Tvangsflytning trods fremgang

25-årige Mohamad Othman, der har boet på Nøjsomhed hele sit liv, er sammen med en gruppe beboere gået ind i kampen for, at de 96 tilfældige familier skal blive boende, og de mener ikke, at tvangsflytning er løsningen.

En af de ting kommunen bør hæfte sig ved, ifølge Mohmmad og beboergruppen, er, at selvom Nøjsomhed igen er på regeringens nye ghettoliste, så er boligområdet gået frem på 4 ud af 5 punkter i de nye ghettotal for 2019.

quote Hvis vi ikke sørger for, at området kommer af ghettolisten inden for et år, så bliver det en hård ghetto, og så skal vi opfylde nogle meget hårde og stramme krav som er i ghettolovgivningen, og det hedder, at så skal vi rive 60 procent af boligerne ned, eller sælge 60 procent af boligerne

Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune, Konservative

Flere er kommet i arbejde, der bor færre med ikke-vestlig baggrund, der er mindre kriminalitet og en højere gennemsnitsindkomst end tallene sidste år. Men det ændrer ikke ved borgmesterens holdning til tvangsflytningen. 

- Der er ikke noget at gøre. Selvom der er marginal fremgang på nogen af de kriterier, som man skal leve op til for at komme på ghettolisten, jamen så er man på ghettolisten, fordi man i den grad slår ud på alle de kriterier, der er, siger Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør Kommune.

Fakta om ghettolisten

Beboergruppen erkender, at der er udfordringer i området, men de mener ikke, at kommunen og boligselskabet Boliggården har gjort nok for at hjælpe Nøjsomhed i den rigtige retning. 

De mener, at man kan få folk i arbejde, flere i uddannelse og mindske kriminaliteten uden at tvangsflytte og beboergruppen er villig til at gå langt for at undgå tvangsflytninger.

- Løsningen er frivillig fraflytning, anvisningsret og en markant øget social indsats. Vi vil gå rettens vej for at kæmpe for vores ret for at bo det sted, som vi har lyst til, dér hvor vi føler os trygge, siger Mohamad Othman.

Det kan blive meget værre

Men ifølge Benedikte Kiær har man længe haft en social helhedsplan for Nøjsomhed, som har haft til opgave at forbedre nogle af de sociale problemer, der er i området. Og med udsigten til at beboergruppens krav om at gå rettens vej frygter borgmesteren nu for konsekvenserne.

- Hvis vi ikke sørger for, at området kommer af ghettolisten inden for et år, så bliver det en hård ghetto, og så skal vi opfylde nogle meget hårde og stramme krav som er i ghettolovgivningen, og det hedder, at så skal vi rive 60 procent af  boligerne ned, eller sælge 60 procent af boligerne, siger Benedikte Kiær til TV 2 Lorry.

I slutningen af november stemte beboerne nej til den helhedsplan, der skal få Nøjsomhed væk fra ghettolisten. De beboere der har fået besked om at de skal flytte, skal være ude af deres bolig inden oktober næste år. 

Tilbage i august fortalte vi på TV 2 Lorry om de frustrationer nogle af de beboere, der skal tvangsflyttes, oplever. Se indslaget her:

96 familier i bebyggelsen Nøjsomhed skal tvangsflyttes, så bebyggelsen slippe af med ghettostemplet. Nu appellerer en beboergruppe til borgmesteren: Det står meget bedre til i Nøjsomhed. Kan det omgøre tvangsflytningerne?

I slutningen af november stemte beboerne nej til den helhedsplan, der skal få Nøjsomhed væk fra ghettolisten. De beboere der har fået besked om, at de skal flytte skal være ude af deres bolig inden oktober næste år. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Bedstemor Ann1

playBedstemor Ann har haft 19 plejebørn: "Nærkontakt med dyr er vigtigt"

metaldetektor

Henrik tabte sin guldring: Fundet med hjælp fra lokal facebookgruppe

Hund, kat og hest

Hader dit dyr nytårskrudt? Her er, hvad du kan gøre

unge hjemløse

Slut med unge sofa-sovere: København opfører 36 ’skæve boliger’

Helsingør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere