Kraftig brand i restaurant i Helsingør

En eksplosion i en frituregryde var årsag til den alvorlige brand

Opdatering
Nordsjællands Politi oplyste lørdag aften klokken 20.18, at branden var slukket efter mange timers arbejde. Ingen kom til skade under branden.

En voldsom brand i Helsingør betød lørdag, at borgere i en række gader skulle gå indenfor og lukke vinduer og døre.

Nordsjællands Politi fik lørdag formiddag klokken 10.28 en anmeldelse om, at der var ild i Axel Bar på Bjergegade 27 i Helsingør. 

Ilden opstod i køkkenet på 1. sal, og trods en meter høje flammer og megen røg er ingen kommet til skade. 

Ilden spredte sig heller ikke til andre af de gamle bygninger i Helsingørs bymidte. 

Det oplyste vagtchef David Buch fra Nordsjællands Politi og vagthavende indsatsleder ved Helsingør Kommunes Beredskab Allan Holst lørdag til TV 2 Lorry. 

Bliv inde

Politi og brandvæsen kom hurtigt frem til den gamle bindingsværksbygning, der huser Axel Bar, og evakuering af nabobygningen blev iværksat omgående. 

Beboere inden for området Bjergegade, Sudergade, Stjernegade og Kongensgade blev i flere timer lødag opfordret af politiet til at gå indenfor og lukke vinduer og døre.

Omkring klokken 13.30 var meldingen fra Nordsjællands Politi, at der fortsat var røgudvikling, og at man ikke skulle gå ud. 

15.30 var meldingen fra beredskabet, at røgudviklen var ophørt. 

Den præcise brandårsag er endnu ikke kendt. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

 
 
Foto: Presse-fotos.dk - v/Mathias Øgendal

Flere beredskaber hjalp til med at få slukket branden. Beredskab Øst skrev således omkring 13.20 på Twitter, at man ville forsøge at fjerne en ustabil skorsten fra bygningen. 

 
 
Foto: Presse-fotos.dk - v/Mathias Øgendal
 
 
Foto: Presse-fotos.dk - v/Mathias Øgendal

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik