Efterlyst mand fundet død i havn

En fisker fandt lørdag eftermiddag en livløs mand i vandet ved Snekkersten Havn.

En livløs mand er lørdag eftermiddag fundet i havnen ved Snekkersten i Nordsjælland.

Det oplyser Rolf Hoffmann, vagtchef ved Nordsjællands Politi, til TV 2 Lorry.

Manden blev erklæret død klokken 16.45. Han blev fundet en halv time forinden af en fisker på havnen, som spottede manden på fire meters dybde.

Politiet kender endnu ikke de nærmere omstændigheder.

Men vagtchef Rolf Hoffmann siger, at der ikke er tegn på, at der er sket noget kriminelt.

- Vi har en mistanke om, hvem han er, men vi har endnu ikke fået det bekræftet, så vi venter med at udtale os yderligere, siger han.

Klokken 19.18 skriver Nordsjællands Politi i et opslag på Twitter, at den afdøde er en 28-årig mand fra lokalområdet, der har været efterlyst af familien siden 5. maj.

Mandens pårørende er underrettet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik