Onsdag offentliggjorde Københavns Kommune en ny undersøgelse, som viser, at hver tredje jobcentermedarbejder inden for det seneste år har mødt etniske minoritetskvinder, som har givet direkte udtryk for, at de bliver presset til at holde sig væk fra arbejdsmarkedet.
De ansatte oplever også, at kvinderne føler sig tvunget til ikke at tage job, hvor de skal arbejde med mænd.
Undersøgelsen, der baserer sig på et spørgeskema til de ansatte, tegner med andre ord et billede af, at en stor del af de ledige minoritetskvinder i Københavns Kommune bliver udsat for det, der kaldes negativ social kontrol.
En overrasket Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, udtalte i samme ombæring, at det er "beskæmmende at tænke på, at en af grundene til, at vi bliver modarbejdet af de her kvinders familie og bagland i forsøget på at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet".
Historien spredte sig siden som ringe i vandet, og flere kommuner stod frem og fortalte om lignende beretninger - blandt andet Helsingør Kommune, hvor boligområdet Nøjsomheden blev udpeget som dér, hvor den negative sociale kontrol særligt slår igennem.
Men ikke alle lader sig kue til trods for forsøg på social kontrol fra de nærmeste.
Berivan: Det er mig, der bestemmer
Én af dem, som står imod, er Berivan Beli fra Syrien. Hun har gennem den seneste tid trodset sin mands negative sociale kontrol.
Hver dag går hun på arbejde i Kvickly i Helsingør, hvor hun er i erhvervspraktik - selvom hendes mand protesterer.
- Jeg siger til ham; 'jeg går på arbejde. Det er mig, der bestemmer, det er ikke dig, der bestemmer', fortæller Berivan Beli, som har boet i Danmark i fem år, til TV 2 Lorry.
For to år siden blev hun og hendes børn familiesammenført med hendes ægtefælle, som også kom til Danmark fra Syrien.
TV 2 Lorry har igennem Bydelsmødrene været i kontakt med Berivan Belis mand for at forholde ham kritikken. Han har ikke ønsket at stille op til interview.
Ægtefælle nedbryder hendes selvtillid
Siden har Berivan Beli oplevet, at hendes mand forsøger at nedbryde hendes selvtillid.
- Han siger, 'du er dårlig til matematik. Hvorfor sidder du ved kassen, du passer bedre til at gøre rent i Kvickly', fortæller Berivan Beli.
Men Berivan bliver alligevel ved sit job ved kassen, og det er usædvanligt for en såkaldt nyankommet indvandrerkvinde.
Det fortæller kommunalpolitikeren Marlene Harpsøe (DF), som er formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget i Helsingør.
- Vi er opmærksomme på den negative sociale kontrol, og i det politiske udvalg har vi for nylig lavet nogle indsatser, blandt andet via mændene, for at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet, siger Marlene Harpsøe til TV 2 Lorry.
Men foreløbig er virkningen udeblevet, lyder det fra Bydelsmødrene i Helsingør.
Bydelsmødrene er en frivillig organisation, der hjælper kvinder, som det etablerede system har svært ved at nå.
- Det er mindst 90 procent af de kvinder, jeg er ude hos, som oplever negativ social kontrol på den ene eller anden måde. Det kan være fra familien, deres venner eller deres mand, siger Tina Brink Bouzza, som er forkvinde for Bydelsmødrene i Helsingør.
Berivan holder fast
På trods af udfordringerne, så vælger Berivan at holde fast - også selvom det ikke kun er hendes mand, der forsøger at spænde ben for hendes arbejdsliv.
- Mine veninder gider ikke at hilse på mig, når de ser mig arbejde i kassen. Jeg siger hej til dem, men de svarer ikke, fortæller Berivan Beli.
Hun håber på en fastansættelse efter sin praktik, og hun har også et håb og en opfordring til andre indvandrerkvinder:
- Jeg vil sige til dem, at alle skal have et arbejde, være selvstændig og tjene sine egne penge i stedet for at være på kontanthjælp, siger Berivan Beli.
