Fest i Nordsjælland: Her ligger de dyreste sommerhuse

På listen over de fem dyreste sommerhuse i Danmark gør Nordsjælland rent bord. Se den spændende liste herunder.

Mange drømmer måske om et sommerhus. Et sted tæt på vand, strand og sol - et sted hvor dens vale hvidvin er ekstra lækker, og hvor grillen altid er tændt på terrassen.

For en del bliver den drøm på et tidspunkt realistisk - og for en endnu større del bliver det ved drømmen.

Men der er også forskel på drømmen om det perfekte sommerhus. Mens nogen drømmer småt, drømmer andre gammelt og så er der dem, der drømmer stort.

Netop sidstnævnte kan nu stille deres lyst med kigget på disse fem sommerhuse, hvor det billigste har en startpris på små 20 millioner kroner. Men så får du også masser af kvadratmeter, den bedste udsigt og tæerne i vandkanten (næsten).

5. Ellebakkevej 6, 3140 Ålsgårde

På listens femteplads indfinder mindstemanden sig. For de 20 millioner kroner, som huset koster, får du en uovertruffen og nærmest filmisk udsigt over Øresund. Desuden følger en villapå 223 kvadratmeter med i købet - indrettet med original sildebensparket i stueetagen og sæbebehandlet plankegulv på førstesalen.

For 20 millioner kroner kan denne perle blive din.
For 20 millioner kroner kan denne perle blive din.
Foto: eltoftnielsen.dk

Huset er fra 1902, og er placeret på et af de højeste punkter på kystrskrænten mellem Helsingør og Hornbæk i det gamle fiskerleje Ålsgårde. 

Grunden har et samlet grundareal på intet mindre end 8.699 kvadratmeter - som kan opdeles til i alt 7 matrikler. Så har du pengene i banken, kan du måske lave flere her.

4. Store Orebjergvej 39, 3210 Vejby

I Vejby tæt på Rågeleje ligger sommerhuset Høvdinghus. Også her er udsigten spektakulær, og de er frit udsyn over vandet fra Sjællands Odde mod vest og Kullen i Øst. Grunden er stor og så er etplanshuset på i alt 316 kvadratmeter arkitekttegnet af MAA Jan Knudsen, der har ladet sig inspirere af vikingetidens langhuse.

Prisen er derefter, og huset, der oprindeligt er fra 1941, fremstår som et fuldt moderne hus efter en gennemgribende renovering i 2003.

Sommerhuset i Vejby, der koster 22 millioner kroner.
Sommerhuset i Vejby, der koster 22 millioner kroner.
Foto: eltoftnielsen.dk

Der er pejs og luksushvidevarer - og så er der mulighed for at opføre sit helt eget badehus på stranden.

Alt dette får du til den nette sum af 22 millioner.

3. Kystvej 38 A, 3100 Hornbæk

Sommerhuset Sandhave er en ekstraordinær villa, som ligger på ned mod stranden i attraktive Hornbæk. Sommervillaen er fra 1906 med store, lyse rum, højt til loftet, et væld af originale citater og masser af atmosfære.

Huset - der desuden kan anvendes året rundt - fremstår romantisk med farvede tapeter i forskellige rum og gulddetaljer på dørkarmene.

Sommervillaen i Hornbæk, der koster hele 25 millioner kroner.
Sommervillaen i Hornbæk, der koster hele 25 millioner kroner.
Foto: brixwestergaard.dk

Beliggende i det eftertragtede Hornbæk kun 45 minutter fra København og i første parket til stranden er prisen sat til 25 millioner kroner.

2. Kystvej 48, 3100 Hornbæk

Liebhaverejendom på Trouvillekvarterets største grund. Sådan sælger huset blot ti husnumre fra listens nummer tre sig selv.

Sommerhuset på Kystvej 48 i Hornbæk.
Sommerhuset på Kystvej 48 i Hornbæk.
Foto: brixwestergaard.dk

Huset er på 227 kvadratmeter, og har et grundareal på 2.048 kvadratmeter. Huset har et stort dejligt landkøkken, men også her sælger placeringen huset for det svimlende beløb.

Det hele kan blive dit for 29 millioner kroner.

1. Rungsted Strandvej 137, 2960 Rungsted Kyst

På Rungsted Stranvej findes Danmarks dyreste sommerhus. I det store hus får du intet mindre end panoramaudsigt over Øresund og en beliggenhed, der kun er en spytklat fra Rungsted Havn.

Danmarks dyreste sommerhus på Rungsted Strandvej 137
Danmarks dyreste sommerhus på Rungsted Strandvej 137
Foto: lilienhof.dk

Huset er opført i 2011, og er 286 kvadratmeter stort. Og så følger der en knap 200 kvadratmeter stor carport med i prisen. Men til 29.500.000 kroner - ja, 29,5 millioner - har man vel også en åben bil eller to, som kræver overdækning.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik