Ukendte gerningsmænd begik røverier i Nordsjælland

Politiet efterlyser to forskellige gerningsmænd, der i går aftes truede sig til penge i Rema 1000 i Gilleleje og på en grillbar i Frederiksværk.

En ukendt gerningsmand begik i går aftes kl. 20.39 røveri mod Rema 1000 i Gilleleje. Gerningsmanden truede personalet ved kassen med en køkkenkniv og stak af med et ukendt beløb. 

Nu efterlyser Nordsjællands Politi manden, der beskrives som omkring 180 centimeter høj og slank af bygning. Han bar en lyseblå jakke, og havde trukket en halsedisse op om ansigtet. 

Efter røveriet løb han væk fra Rema 1000, muligvis havde han et transportmiddel ventende et sted, oplyser Dan Jørgensen, vagtchef fra Nordsjællands Politi. 

Se mere på Localeyes.dk

Røveri mod grill-bar

Også en grillbar i Frederiksværk blev i går udsat for et røveri. Klokken 19.45 truede en ukendt gerningsmand personalet med en køkkenkniv og fik udleveret et ukendt beløb.  

Der er dog ikke tale om den samme gerningsmand, oplyser politiet.

Gerningsmanden truede personalet på Stark Grillen på K.A.Larssensgade 7 i Frederiksværk, og stak derefter af fra stedet på en knallert.

Manden var 35-40 år og omkring 165 centimeter høj og kraftig af bygning. Han bar en sort hue og en maske, og var iført en sort Canada Goose jakke. 

Har du oplysninger om en af de to gerningsmænd, skal du kontakte Nordsjællands Politi på 49271448.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik