Thailands DR har besøgt lille øko-landsby med 200 beboere

Økosamfundet i Dyssekilde havde i fire dage er thailansk tv-hold boende. Det er der kommet en time-lang udsendelse ud af.

I april fik Økosamfundet Dyssekilde besøg langvejs fra.

quote Vi er jo interesserede i at hjælpe andre øsamfund på vej, så hvis det her kan skabe en åbning for andre i verden, så er det fantastisk.

Caroline la Cour Andersen, beboer i Økosamfundet Dyssekilde

Et tv-hold fra Thai PBS, der er Thailansk public service-tv-station, boede i landsbyen i fire dage, og det er der kommet en næsten time-lang dokumentar ved navn "World Explorer" ud af.

- De var søde og ydmyge mennesker, men det er da lidt mærkværdigt, at vi måske er kendte i Thailand lige nu, siger Caroline la Cour Andersen, der bor i Økosamfundet Dyssekilde.

 
 
Foto: Økosamfundet Dyssekilde

De første huse blev startet for 28 år siden, og det gør Økosamfundet Dyssekilde til et af Danmarks ældste øko-fællesskaber med omkring 200 beboere.

Her lever beboerne så økologisk og bæredygtigt, som de kan - og det gælder både det de spiser og deres huse. De har derfor både pileanlæg til spildevandsrensning, vindmølle, affaldsskur, jordvarmeanlæg og køkken- og urtehaver.

Så hvordan fik Thai PBS øje på et lille samfund i Halsnæs næsten 9.000 kilometer væk?

Se Thai PBS' udsendelsen om Økosamfundet Dyssekilde her:

Et zoo

En thailandsk kvinde fik idéen til programmet ud fra en snak med en gammel studieveninde, der bor i Halsnæs.

Og så var de 9.000 kilometer hurtigt tilbagelagt.

Derfor blev Dyssekilde en del af tre programmer om økolandsbyer, hvor Thai PBS også bsøger økosamfund i Japan og Italien. Eftersigende er værten på programmet en kendis i Thailand, men det har vi ikke kunne bekræfte, da vi ikke kender hans navn.

 
 
Foto: Økosamfundet Dyssekilde

- De var meget nysgerrige på, hvordan vi boede så tæt og fik det til at fungere, siger Caroline la Cour Andersen.

- Derudover syntes de, at det er meget interessant, at vi cykler rundt, siger hun.

Selvom det var en særlig oplevelse af have besøg så langvejs fra, så er man i landsbyen vant til opmærksomheden. 

- Det var spændende, men vi er vant til i at have mange besøgende fra nær og fjern. Der er mange, der er nysgerrige på os, og vi har rundvisniger hver uge. Hjemme hos os kalder vi det zoologisk have, siger Caroline la Cour Andersen.

 
 
Foto: TV 2 Kosmopol

​- Vi er jo interesserede i at hjælpe andre øsamfund på vej, så hvis det her kan skabe en åbning for andre i verden, så er det fantastisk, siger hun. 

Væk fra byen

Caroline la Cour Andersen flyttede selv til Økosamfundet Dyssekilde for otte år.

- Jeg trængte til at komme ud af byen og ud på landet. Og så kendte jeg til Dyssekilde, lejede mig ind, fik lokket min kæreste fra Aarhus herover, fik børn, købte hus og blev, siger hun.

 
 
Foto: TV 2 Kosmopol

For hende økolandsbyen noget helt særligt: 

- Det er meget nemt at være børnefamilie her. Vi har lokal dagplejer, lokal børnehave og skole. Vi har en lille dagligbrugs, en café og en helsekostbutik, og så har vi et trinbræt til Hillerød, siger hun.

- Derudover er det rigtig rart at vide, at vi lever så bæredygtigt som muligt her i fællesskabet.
Det er noget af det, vi brænder for, siger Caroline la Cour Andersen.

 
 
Foto: TV 2 Kosmopol

Du kan se, hvornår der er rundvisning i Økosamfundet Dyssekilde her

Her finder du andre økosamfund på Sjælland

Der er 33 økosamfund på landsplan. Otte af dem ligger i Hovedstadsområdet. Her er et udvalg:
  • Svanholm Gods i Frederikssund har eksisteret i over 30 år.
  • Munksøgaard i Roskilde er ifølge dem selv Danmarks største bofællesskab.
  • Karise Permatopia er et forholdsvist nyåbnet fællesskab.
  • Forening Frikøbing i Hvalsø har været i gang siden 2007.
  • Kollektivet Maos Lyst i Hellerup har hele 50 år på bagen.
Kilde: Landsforeningen for Økosamfund

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik