Stribe af købmænd med klar opsang til kunder

Flere pakkeshops i Lorryland forsøger at råbe kunderne op, så de ikke drukner i pakker.

December er højtid får online-shopping, hvilket medfører, at det boomer med pakker hos diverse pakkeshops i TV 2 Lorrys sendeområde.

Faktisk er det så voldsomt, at mange butikker slet ikke har plads til alle de pakker, som folk skal afhente.

En af dem er SPAR på Ellevej i Fredriksværk. Her kommer købmand Morten Hansen med en opfordring til kunderne på Facebook.

- Da vi har et loft på, hvor mange pakker, vi må have, bør I hente dem hurtigst muligt, da vi ikke får nye hjem, før de er afhentet, lyder beskeden efterfulgt af nedenstående video.

Da vi har et loft på hvor mange pakker vi må ha, bør I hente dem hurtigst muligt da vi ikke får nye hjem før de er afhentet 😁 Så KOM GLAD 😃

Posted by Købmanden på Ellevej on Wednesday, December 4, 2019

Morten Hansen fortæller til TV 2 Lorry, at de i de første dage af december og specielt efter Black Friday har firdoblet deres pakkeshop.

- Mandag kom der cirka 250 pakker, tirsdag modtog vi 400 og onsdag fik vi 200 efter at have sat et loft over, hvor mange vi kan tage imod. Havde vi ikke gjort det, så havde vi også fået 400 pakker der, siger Morten Hansen.

Pakker kan ligge i en uge

Hos Morten Hansen kommer der to biler hver morgen med pakker og så en enkelt om eftermiddagen med dem, der ikke er plads til på andre pakkeshops. Det kan give 30-40 ekstra pakker.

Ifølge ham er der flere kunder, der kan vente op til en uge med at hente deres pakker, fordi de samler dem sammen, så de kan hente 3-4 af gangen. Det betyder, at nogle pakke ligger næsten en uge, og det er et problem.

Der bliver nemlig hele tiden rykket rundt på pakkerne for at finde plads til dem. De vejer ikke så meget, men de fylder.

- Der er hele tiden udskiftning, men det kunne være rart at komme lidt i bund i stedet for at have 200 pakker liggende fra dagen før, når næste læs kommer, siger Morten Hansen.

Ikke enestående problem

Opfordringen fra købmanden er soleklar - folk skal hente deres pakker til tiden. Hvis ikke det sker, kan der ikke komme nye ind, og så bliver de skubbet rundt til andre pakkeshopper. Nogle gange må pakkeleveringen endda vente et par dage, fordi der ikke er plads nogen steder.

- Vi er den største pakkeshop her i området, og vi har måtte sige nej. De andre har været fyldt op, og vi har ikke kunne tage flere ind. Nu får vi kun omkring 250 pakker om dagen, siger Morten Hansen.

Problemet er ikke enestående for Frederiksværk. På Facebook kan man finde flere pakkeshops i Lorryland, som er ved at drukne i pakker.

Herunder kan du se lille udsnit af opråb om at få hentet sine pakker til tiden.

 
 
Foto: Facebook
 
 
Foto: Facebook

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik