Skærver skal redde smeltet vej

Over de næste par uger skal Skansevej i Hundested tilses jævnligt, og der skal spredes skærver ud på vejen af flere omgange.

Den har haft det hårdt i varmen, Skansevej i Hundested. De mange dage med sommervarme fik belægningen til at smelte, så strandgæster, hunde, biler, og hvad der ellers befandt sig på strækningen, måtte finde sig i at passere en klistret belægning.

Men mandag blev der så spredt skærver ud på vejen, som skal "masseres" ned i belægningen, som kommunens Leder af Trafik og Veje, beskriver det. 

Han beklager de gener, som borgerne har oplevet - først med den smeltede belægning og nu skærverne, der skal arbejdes ned i belægningen, og som øjensynlig generer både cyklister og bilister. 

- Det har jo ikke været meningen at strø løse sten ud, så folk havde svært ved at cykle, og heller ikke så bilerne fik bindemiddel på dækkene. Når det er sagt, så har vi jo valgt den her løsning, fordi det er en god løsning for vejen. Den var meget tør, og der var mange revner, så det var en god og billig måde at få vejen i god stand igen, siger Jeppe Skovgaard Schmidt, Leder, af Trafik og Veje i Halsnæs Kommune. 

Får al solen

Det er en strækning på omkring en kilometer, der ikke kunne klare varmen. 

- Lige præcis Skansevej, den ligger stik nord/syd, så den får al solen ned, og den ligger lidt opad. Så når vi bliver ramt af sådan noget ekstremt vejr, i hvert fald for danskerne, så begynder den at svede. Det sker måske på 5-10 procent af de strækninger, hvor der bliver lagt OB, at de begynder at svede, siger Jeppe Skovgaard Schmidt.

OB er en forkortelse for overfladebehandling, som er en forsejling af den eksisterende vejbelægning. 

Sig til, hvis det smelter

Den såkaldte OB-belægning, der smeltede, blev lagt på i september 2017, men borgmester Steffen Jensen forklarede mandag, at det dengang ikke var varmt nok til at skærverne kunne sætte sig fast i belægningen, og det giver problemer nu.

- Jeg forstår godt borgernes utilfredshed, for det ser jo ikke så godt ud på Skansevej lige nu, som ikke rigtig kan bruges. Den her belægning er ellers normalt brugt på vejene, men det var som sagt ikke varmt nok i september sidste år, da man lavede det, sagde borgmester Steffen Jensen (Soc. dem.) mandag til TV 2 Lorry.

Over de næste uger vil entreprenøren tilse vejen hver anden eller tredje dag for at sikre, at skærverne hjælper, som de skal. Der skal også spredes skærver to til tre gange mere. 

Garantien dækker

Det er ikke kommunekassen, der skal finansiere, at der skal spredes skærver ud. Det er dækket af garantien fra entreprenøren, forklarer Jeppe Skovgaard Schmidt, Leder, Trafik og Veje, Halsnæs.

Han opfordrer til, at borgerne henvender sig, hvis de ser, at belægningen smelter igen - for det kan ske, hvis varmebølgen fortsætter. På den måde kan de hurtigt rykke ud og gøre noget ved problemet. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

Fartgrænser

Nyt forslag: Kommuner skal selv kunne bestemme fartgrænser

uheld motorring 3 sløret

Kaos på motorvej: Væltet lastbil spærrede trafikken

20030123-172335-6-1920x1259we

Ingen kørsel om natten: Metroen tester nye tog

20200308-141521-A-1920x1280we

Trafikeret motorvej skal have maksimal hastighed på 90 kilometer i timen, mener myndighed

Halsnæs

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere