Politi og redning på bizar opgave: 500 kilo fisk tabt på hovedvej

Frederiksborg Brand & Redning er rykket ud til en anderledes, uvant og ildelugtende opgave.

Beredskabet i Halsnæs, Frederiksborg Brand & Redning, er tirsdag middag rykket ud til en af de mere farverige meldinger fra centralen.

quote Meldingen går på, at der ligger omkring 500 kilo fisk på vejen

René Bech, indsatsleder hos Frederiksborg Brand & Redning

En bil har tabt lasten på Amtsvejen i Hundested – hovedvejen, der forbinder byen med den næste større by, Frederiksværk i Nordsjælland.

Men det er ikke hvilken som helst last, oplyser beredskabet.

- Meldingen går på, at der ligger omkring 500 kilo fisk på vejen, som vi skal have fjernet, siger René Bech, som er indsatsleder hos Frederiksborg Brand & Redning.

TV 2 Lorry taler med indsatslederen, mens han er på vej til stedet. Og selvom fiskene synes at være en opgave i den mere kuriøse afdeling, bliver der ikke taget helt let på opgaven.

- Vi får at vide deroppe fra, at der skal noget politi til stedet for at styre trafikken, siger Rene Bech til TV 2 Lorry.

Her ses Hovedvej 16, Amtsvejen, mens beredskabet rydder op.
Her ses Hovedvej 16, Amtsvejen, mens beredskabet rydder op.
Foto: Frederiksborg Brand & Redning
I alt skulle beredskabet fjerne i omegnen af 500 kilo fisk.
I alt skulle beredskabet fjerne i omegnen af 500 kilo fisk.
Foto: Frederiksborg Brand & Redning

Vejbanen er glat - og det lugter

De skællede krabater har nemlig gjort vejbanen så glat, at det er farligt at køre der, og derfor bliver vejen afspærret, mens der bliver arbejdet på stedet.

Vejen er i forbindelse med oprydningen blevet helt afspærret.

Forventingen er ifølge P4 Trafik, at spærringen fortsætter omkring en time endnu.

Her ses Hovedvej 16, Amtsvejen, mens beredskabet rydder op.
Her ses Hovedvej 16, Amtsvejen, mens beredskabet rydder op.
Foto: Frederiksborg Brand & Redning

Ifølge Frederiksborg Brand & Redning skal borgerne i området desuden forvente, at der vil være en vis lugtgene det næste stykke tid.

- Desværre kommer vi nok til at lugte lidt i området, skriver beredskabet på Twitter.

Det vides endnu ikke, hvem eller hvad der har tabt de mange fisk på vejen.

Opdateres...

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik