Politi efterlyser vidner til røveri: Gerningsmand stak af på punkteret cykel

Et røveriforsøg i tirsdags efterlod kun gerningsmanden med en gammel punkteret cykel.

Et røveriforsøg endte i tirsdags ikke helt, som tyven sandsynligvis havde forestillet sig.

Gerningsmanden slap nemlig ikke afsted med andre tyvekoster end en punkteret cykel.

Forsøget på røveri skete tirsdag aften klokken 23.10, efter en 60-årig kvinde stiger af toget på Vibehus Station og bevæger sig et stykke væk fra stationen. 

Det oplyser Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.

Her griber en mand fat i kvindens skuldertaske, imens han siger ’’Giv mig din taske!’’.

Som følge heraf falder kvinden, og imens hun ligger på jorden, tildeler gerningsmanden hende flere spark på ribbenene, hvorefter han flygter fra stedet.

Flade tyvekoster

Gerningsmanden, der beskrives som en mand i alderen 20-25 år og ca. 170-180 cm høj, får dog aldrig fat i tasken.

I stedet flygter han på en punkteret cykel, som politiet mener, at manden har stjålet på stationen kort tid forinden røveriforsøget.

Politiet er i gang med at gennemse overvågningen fra stedet, og hører gerne fra vidner, der måtte have informationer om sagen på tlf. 114.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik