Patruljebil brager frontalt ind i træ under politijagt

En motorcyklist stak af fra politibil, der forulykkede. Betjente er endt på skadestuen..

Politibilen blev totalskadet. Foto: Presse-fotos.dk

Der var drøn på, da en patrulje fra Nordsjællands Politi sent mandag eftermiddag jagtede en motorcyklist gennem Ullerup Skov ved Hundested.

Det gik dog ikke helt så godt for politiet.

For under eftersættelsen lykkedes det motorcyklisten at stikke af, da patruljevognen kørte af vejen i et skarpt sving og ramte frontalt ind i et træ.

Det fortæller vagtchef Rolf Hoffmann fra Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

- Det er kendt som et rigtigt dumt venstresving. Men vores kolleger havde desværre ikke stiftet bekendtskab med det før, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Her ses det træ, som patruljebilen ramte ind i. Foto: Presse-fotos.dk

Han fortæller, at de to betjente ikke kom til skade, men at de måtte en tur på skadestuen for at blive tilset.

Rolf Hoffmann kan ikke oplyse, hvad der var årsagen til, at politibilen eftersatte motorcyklisten.

- Jeg ved det ikke, for vi har endnu ikke talt med betjentene, siger han.

Ifølge Ritzau blev politibilen totalskadet.

Ulykken skete omkring klokken 17.30.

  Foto: Presse-fotos.dk

  Foto: Presse-fotos.dk

  Foto: Presse-fotos.dk

  Foto: Presse-fotos.dk

  Foto: Presse-fotos.dk

  Foto: Presse-fotos.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik