Oplev Hundested: Kom helt tæt på det levende håndværk på Hundested Havn

Den autentiske sommeroplevelse finder du på Hundested Havn. Her følger en række anbefalinger til, hvad du kan opleve på den arbejdende havn.

Herlige Hundested har rigtig meget at byde på. Den hyggelige havneby er fuld af liv, hvor du blandt andet kan opleve alskens kunstnere udfolde sig i deres rette element.

TV 2 Lorrys sommertogt med Nationalmuseets sejlskib, Bonavista, er nu kommet til Hundested. Her får du en række anbefalinger til, hvad du kan opleve i området omkring Hundested Havn.

Et hav af liv

”Hundested Havn er først og fremmest en levende havn".

Sådan lyder det fra Christian Warrer, der er arrangør af Hundested Sandskulpturfestival. Sandskulpturfestivalen er blot en af mange oplevelser, som Hundested Havn byder på. Havnen er nemlig en arbejdende havn, hvor du om morgenen kan opleve, at fiskekutterne kommer ind med friskfanget fisk.

Bonavista

Nationalmuseet og TV 2 Lorry vil i løbet af sommeren tage dig med rundt til 18 af Lorrylands havne og ankerpladser med det gamle fragtskib, Bonavista.

Bonavista er en prægtig tomastet skonnert, der blev bygget tilbage i 1914 til fragtsejllads. Oprindeligt blev det knap 40 meter lange skib brugt til at transportere klipfisk over Atlanterhavet.

Det gamle fragtskib har også været charter- og oplevelsesskib i mange år, men i de seneste 20 år har det ligget i Marstal, hvor det er blevet renoveret fra ende til anden.

Havnen er også hjem for mange forskellige kunsthåndværkere, der udfolder deres kreative evner til frit skue for havnens gæster. Du har derfor mulighed for at møde kunstneren bag den glaspustede vase eller det farverige maleri, du kan købe på havnen.

Lige ved siden af Hundested Havn finder du også en skøn, børnevenlig strand.

Konksneglefiskeri

Fiskeri er en central del af den daglige gang på Hundested Havn. Alt godt fra havet bliver hevet op af det blå dyb uden for havnen, og en af de mere specielle fangster finder man i konksneglen. Konksneglen er nemlig en delikatesse flere steder i verden.

Konksnegle er en delikatesse flere steder i verden.

Du kan opleve, at konksneglene bliver vasket og gjort klar til eksport til Kina og Thailand på Hundested Havn. Du kan også selv vurdere, om konksneglen er noget for dig. De serveres på en lille restaurant på havnen.

Oplev Økosamfundet Dyssekilde og Surfcenter Lynæs i Hundested.

Økosamfundet Dyssekilde

Oplev Økosamfundet Dyssekilde, der er baseret på bæredygtighed med solceller, solpaneler og masser af alternative boligløsning. Samfundet, der byder på rundvisninger, finder du i Torup, der er beliggende mellem Frederiksværk og Hundested.

Tag med på rundvisning i Økosamfundet Dyssekilde og bliv klogere på, hvordan husene i landsbyen er bygget og bliver opvarmet.
Tag med på rundvisning i Økosamfundet Dyssekilde og bliv klogere på, hvordan husene i landsbyen er bygget og bliver opvarmet.
Foto: TV 2 Lorrry

Surfcenter Lynæs

Lej en kajak, et paddleboard eller en windsurfer, og prøv kræfter med hav og vind i Lynæs.

Surfcenteret, hvor du kan leje udstyret, ligger en lille kilometer fra Hundested.

Lynæs Surfcenter udbyder kurser i windsurfing, kitesurfing og kajakroning.
Lynæs Surfcenter udbyder kurser i windsurfing, kitesurfing og kajakroning.
Foto: TV 2 Kosmopol
Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik