Kvinde fundet dræbt i hus - forbindes med død mand i skov

27-årig kvinde fundet dræbt i hus i Vinderød. Politiet er ikke i tvivl om, at drabet er forbundet til 'mistænkeligt dødsfald' i skov.

En yngre kvinde er onsdag aften fundet dræbt i et hus på Vinderød Enghavevej ved Frederiksværk. Drabet forbindes med et 'mistænkeligt dødsfald' i Vinderød skov onsdag eftermiddag, oplyser Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

Klik her for at se flere billeder fra Local Eyes

- Vi har en død kvinde inde i huset. Hun er blevet slået ihjel. Vi forbinder de to hændelser, siger efterforskningsleder Henrik Gunst til TV 2 Lorry. 

Læs også: Mand fundet død i nordsjællandsk skov - flere anholdt

Han oplyser, at kvinden er 27 år og altså jævnaldrende med den mand, der onsdag eftermiddag blev fundet død i Vinderød skov. Både manden og kvinden kommer fra Eritrea, skriver TV 2. 

Efterforskningslederen kan endnu ikke med sikkerhed sige, hvordan de to dødsfald hænger sammen, men han er ikke i tvivl om, at de er forbundet. 

Det skyldes blandt andet, at gerningsstederne er tæt på hinanden, og de afdøde er af samme nationalitet. 

- Måske handler det om ulykkelig kærlighed, men vi ved det ikke med sikkerhed endnu. Vi skal finde ud af, hvad der er sket inde i det hus, siger Henrik Gunst til TV 2 Lorry. 

Politiet har været på flere adresser i Vinderød efter fundet af den døde mand, hvilket ledte dem til liget af kvinden.

Nordsjællands Politi har onsdag aften anholdt i alt 11 personer i forbindelse med to dødsfald. Otte af de anholdte befandt sig i huset ved Vinderød Enghavevej. 

De otte personer i huset er primært anholdt, så politiet kan få en forklaring fra dem. De er altså ikke nødvendigvis mistænkt for en forbrydelse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik