Kommune bøvler (stadig) med nedslidte joller på stranden

Halsnæs Kommune kommer med opråb til folk, der lader sine joller ligge og flyde på stranden. Fjern dem, før vi fjerner dem, lyder opfordringen.

Det er kun halvandet år siden, Halsnæs Kommune sidst gjorde en ekstra indsats for at få bugt med et tilbagevendende problem: Gamle og udtjente joller, der ligger og flyder og forgår på strandene. 

Ifølge kommunen udgør jollerne et så stort et problem, at der nu igen er afsat penge til at få fjernet de joller, der ikke bliver brugt.

Det skriver Halnæs Kommune på sin hjemmeside.

Der ligger nemlig flere joller på strandene Galgebjerg, Hvide Klint og strækningen mellem Lynæs og Hundested, som ikke er mærket med kontaktoplysninger på ejeren.

- Det er et problem, fordi der kan opstå flere situationer, hvor det kan være nødvendigt at kunne tage kontakt til jolleejeren, skriver kommunen.

Derfor er der afsat 40.000 kroner, som blandt andet skal bruges på en ny mærkningsordning som Trygfonden står bag.

Det er kommunens håb, at det forhåbentlig kan være med til at løse problemet med de manglende kontaktinformationer.

Alle jolleejere kan hente gratis mærkningssedler i receptionen på Rådhuset i Frederiksværk eller bestille dem selv ved at klikke her. Sedlerne er udarbejdet af Trygfonden og er både vind- og vandsikre.

- Hvis din jolle er udstyret med kontaktinformationer, sikrer du dig, at du vil blive kontaktet, inden din jolle eventuelt bliver bortskaffet, fordi den ligner affald eller en jolle, der ikke er i brug, skriver kommunen.

Flere af de efterladte joller er lavet af plastik og glasfiber, der udover at være øjebæ på strandområderne i kommunen, også udgør en trussel mod miljøet.

Det er derfor flere gevinster ved at fjerne bådene, har Anja Rosengreen, formand for Udvalget for Miljø og Plan i Halsnæs tidligere forklaret til TV 2 Lorry:

- Når vi får fjernet jollerne, bliver strandområderne kønnere at færdes i. Samtidig er der en miljøgevinst, fordi de gamle joller nedbrydes, og små stykker plast og andet materiale ender på stranden og i havet til skade for miljø, mennesker og dyr.

Det er udtjente joller, som den her, Halsnæs nu vil fjerne fra strandområder.
Det er udtjente joller, som den her, Halsnæs nu vil fjerne fra strandområder.
Foto: Halsnæs Kommune

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik