Historisk kanal tørlægges: To nye broer på vej

De næste seks måneder vil dele af kanalen i Frederiksværk se noget anderledes ud, end den plejer.

For 300 år siden blev kanalen i Frederiksværk udgravet af krigsfanger og soldater. Kanalen går fra Arresø, igennem Frederiksværk by og ud til Roskilde Fjord. 

Nu skal der igen graves, men denne gang bliver det formentlig med gravemaskiner og lønnede ansatte. 

Fra 1. september og seks måneder frem vil dele af den gamle kanal være tørlagt. Halsnæs Kommune har nemlig store planer for byudviklingen i Frederiksværk. 

- Tørlægningen sker som led i Stålsat By-projektet ved Nordtorvet og Krudtværket i Frederiksværk. Konkret skal der anlægges to nye broer over kanalen, en bred siddetrappe og kanalkanter i siderne, som er nødvendigt at anlægge med tørre omgivelser, skriver Halsnæs Kommune på sin hjemmeside. 

Her skal kanalen tørlægges. 
Her skal kanalen tørlægges. 
Foto: Halsnæs Kommune

Som led i arbejdet med at byforskønne Nordtorvet og Krudtværksområdet er det nødvendigt at tørlægge den del af kanalen, som løber mellem Krudtværket og starten af Allégade.

Og det kan muligvis også give lidt dårlig lugt i gågaden: 

- Vandlukningen vil i kortere perioder betyde risiko for lugtgener fra de organiske materialer i kanalbunden. Heldigvis sker lukningen over efterår og vinter, hvor de koldere temperaturer vil minimere disse gener, skriver kommunen. 

Det skal ske gennem følgende tiltag:

  • Der anlægges to nye broer, som erstatter den brede vejbro, der gå over Krudtværkskanalen via Peder Falstersvej.
  • Peder Falstersvej snævres ind, så midterrabatten fjernes, og der anlægges cykelsti.
  • Der anlægges nye kanalkanter i kløvet kampesten, som forskønner Arresø Kanal langs Allégade.
  • Tunellen fra Nordtorv mod Krudtværk nedlægges, og der skabes en tryg overgang i niveau.
  • Den del af Nordtorvet, hvor den tidligere tunnel har stødt til, får ny indretning
  • Der anlægges en ny bred vandtrappe på Nordtorvet, som trækker kanalens vand længere ind på torvet.

Kilde: Halsnæs Kommune. 

Visualisering af Nordtorvet. 
Visualisering af Nordtorvet. 
Foto: Stålsat by

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik