Hedebølge får livreddere til at tage ekstraordinær beslutning

Med udsigt til høje temperaturer har Nordsjællands Livredningstjeneste valgt at forlænge sæsonen.

Opdatering
Artiklen er opdateret torsdag eftermiddag med oplysninger om, at der er livreddere på adskillige strande i hovedstadsområdet i den kommende tid.

Det skulle have været slut med livreddere på de nordsjællandske strande i denne uge, men det bliver der nu lavet om på.

For nu hvor varmen vender tilbage som en regulær hedebølge, og så vender livredderne også tilbage.

I hvert fald på seks af de største strande på den sjællandske nordkyst - Hundested, Tisvildeleje, Espergærde, Liseleje, Tisvilde og Hornbæk.

Her er det lykkes Nordsjællands Livredningstjeneste at skaffe livreddere til torsdag, fredag og mandag fra klokken 10 til 18.

Det oplyser livredningstjenesten til TV 2 Lorry. 

På den måde kan alle trygt lade sig køle ned i den varslede sommervarme.

Der vil desuden være livreddere på alle nordkystens strande i weekenden i hele august lørdag og søndag også fra klokken 10 til 18. 

TrygFonden Kystlivredning oplyser til TV 2 Lorry, at der er livreddere til stede på Hundige Strand, Ishøj Strand, Vallensbæk Strand og Brøndby Strand frem til 17. august. 

I havnebadene ved Islands Brygge og Fisketorvet er der livreddere frem til og med den 30. september.

De næste dage ser ud til at levere temperaturer oppe i nærheden af de 30 grader.

På vejrkortene herunder kan du se, hvor varmt det bliver hos dig den kommende tid: 

(Artiklen fortsætter efter billederne.)

Vejrkort Hedebølge
Foto: TV 2 Vejret
Vejrkort Hedebølge
Foto: TV 2 Vejret
Vejrkort Hedebølge
Foto: TV 2 Vejret
Vejrkort Hedebølge
Foto: TV 2 Vejret

Travl sæson for livredderne

Det har i den grad også været en travl sæson for Nordsjællands Livredningstjeneste.

Sæsonen - der strækker sig fra den 25. juni til den 7. august - har især været præget af to former for situationer, der kræver, at livredderen tager affære.

Foruden lumske hestehuller, har stand up paddleboards også været en fællesmarkør på de i alt 46 livreddende aktioner i de knap to måneder, sæsonen varer. 

Forleden måtte 17 SUP'ere hentes ind fra kysten ud for Hornbæk Strand, da de uforvarende havde begivet sig ud på usikkert farvand.

- Folk blev overrasket over fralandsvinden. Lige så snart de kom fri af klitterne, tog vinden til, og det var de ikke dygtige nok til at håndtere, fortalte cheflivredder i Nordsjællands Livredningstjeneste, John Mogensen, ved den lejlighed.

Nordsjællands livredningstjeneste oplyser, at 1,6 millioner har lagt vejen - og badetøjet - forbi strandene i Nordsjælland i den nu overståede sæson. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik