Man siger, at man skal rejse sig ved det træ, hvor man er faldet.
60-årige Hans Hansen fra Frederiksværk faldt ved et træ, men rejse sig, det kunne han ikke. I hvert fald ikke sådan rent fysisk.
- Man tænker, det var en ond drøm, men det var virkelighed, siger han.
Den 29. december 2017 ændrede hans liv sig radikalt. Egentlig skulle han bare hjælpe en bekendt med at fælde et træ, men det gik grueligt galt, og han faldt ned fra fire meters højde.
Så det var sådan en dag, man skulle være blevet hjemme på sofaen.
Han blev lam i hele underkroppen og måtte igennem otte måneders hospitalsophold.
- Så det var sådan en dag, man skulle være blevet hjemme på sofaen. Men der er ikke noget at gøre ved det. Det blev sådan, siger han grinende.
Men Hans Hansen er ikke sådan lige til at slå ud.
Hvordan svømmer man uden at bruge benene?
For fem år siden var Hans Hansen med til at stifte badeklubben i Lynæs, hvor de bader ude sommer og vinter. Vandet er noget, han altid har holdt meget af. Da han blev lam, troede han, at det var slut.
- Da jeg var blevet lam, var jeg jo næsten sikker på, at jeg aldrig ville komme til at svømme mere, siger han.
Men et medlem af badeklubben i Lynæs, Susanne Grøn, som er fysioterapeut, trådte i karakter og gjorde det til sin mission at få Hans Hansen tilbage i vandet. Så et år efter ulykken begyndte hun at træne med Hans Hansen i svømmehallen i Frederiksværk.
Det var bare rigtig skidt, og jeg tænkte, du kommer aldrig til at svømme igen.
- Da vi kom herop allerførste gang, var vi begge to usikre på, hvordan det skulle gå. Hvordan skulle man lære en at svømmetræne, som ikke kunne bruge benene? Kunne han holde hovedet oven vande? Det var spændende for os begge to, også for mig som fysioterapeut, siger hun.
Den første gang i svømmehallen var absolut ikke en succes.
- Det var bare rigtig skidt, og jeg tænkte, du kommer aldrig til at svømme igen, siger han.
"Fuldstændig vildt"
Men en dag oplevede Hans Hansen pludselig, hvor store fremskridt han havde gjort.
Det var jo bare fuldstændig vildt. Da jeg kom hjem om aftenen, da sad jeg og græd.
Egentligt skulle han over i det varme bassin for at få varmen. Men i stedet foreslog Susanne Grøn, at de fjernede den opdrift, som holdt ham oven vande.
- Og så svømmede jeg 25 meter, og det var jo bare fuldstændig vildt. Da jeg kom hjem om aftenen, da sad jeg og græd, for så vidste jeg jo godt, at nu var det bare træning, så skulle jeg nok komme til at svømme igen, siger han.
I dag kan han svømme en kilometer kun ved hjælp at sine arme.
Livredderen Line Petersen, der har været med på sidelinjen, er imponeret.
- Det er ret fascinerende, hvor meget han har knoklet for sagen, og hvor god han er blevet og hans livsmod i det hele taget. Det er så fantastisk, siger hun.
En kold spand vand i hovedet
I dag er Hans Hansen dybt taknemmelig for de mange mennesker fra badeklubben, som har hjulpet ham på så mange måder efter ulykken:
- Egentlig så hyggede vi os bare og snakkede ganske almindeligt overfladisk med hinanden. Men da jeg kom ud for den ulykke, der viste det sig, at de mennesker gik virkelig ind og tog ansvar og bød ind med det, de kunne, siger Hans Hansen.
I juni lykkedes det sågar badeklubbens medlemmer at få nok fondsmidler til en lift, der kan hejse ham ned i havet i sommerperioden.
Om vinteren er det for farligt for ham at gå i vandet, men så er der jo heldigvis andre måder at vinterbade på: Han får hældt en kold spand vand over sig.
- Det er bare skønt. Det minder om gamle dage, hvor jeg vinterbadede rigtigt. Det her er næsten det samme, og det giver stadig endorfiner, så det er super, siger han.
I det hele taget gør han det liv, der kunne se så håbløst ud, til noget super.
Han har på sin helt egen måde rejst sig ved det træ, hvor han er faldet.
