Halsnæs bekæmper invasiv plante med får

Otte får skal nu påtage sig en opgave, som Halsnæs Kommune ikke har kunne klare. Flokken skal bekæmpe en invasiv plante i et fredet naturområde.

Den er smuk med sine lilla kronblade, men planten rynket rose er en højst ubuden gæst mange steder.

Rynket Rose er en invasiv planteart, som er et stort problem langs nordkysten i hovedstadsområdet, fordi den fortrænger alt andet planteliv.

I årevis har Halsnæs Kommune kæmpet for at holde det lille naturskønne og fredede område Høje Lindebjerg fri for den meget hårdføre og invasive plante.

Foto: Naturstyrelsen
Foto: Naturstyrelsen

Men på trods af en ihærdig indsats, har det vist sig at være en noget nær umulig opgave, da planten kommer tilbage år efter år. Høje Lindebjerg er fredet og tidligere voksede der masser af lyng på stedet, men nu er der stort set kun rynket rose tilbage.

Derfor har naturstyrelsen allieret sig med en lokal fåreavler for at komme problemet til livs. 

Otte får skal nu løfte den opgave, som ingen andre har kunne. De skal tygge sig igennem den uønskede plante. De otte får er af racen spelsau, og de er særdeles glade for rynket rose. 

Undersøgelser viser, at hvis rynket rose bliver græsset meget tæt tre sæsoner i træk, så kan man komme den hårdføre plante til livs.

 

Du kan se hele indslaget om de levende ukrudtsbekæmpere her

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik