Lille butik overrasket med særlig støtte fra lokalsamfundet

Aktier bliver tilbagebetalt som gavekort - og det hjælper små erhvervsdrivende her og nu, hvor coronakrisen kradser.

Formanden for Hundested Erhverv, Christian Warrer, kunne mandag overrække en god nyhed til Cleopatra Design i Hundested i en ellers svær tid.

- I har fået for 20.000 kroner fra Hundested Folkeaktier, som en af de første, der har søgt. Tillykke med det, sagde Christian Warrer til Cleopatra Design.

Butikken har været ramt af lav omsætning som følge af coronakrisen og er altså en af dem, der gennem Hundested Folkeaktier nu har fået en håndsrækning fra de lokale.

Det glæder naturligvis Kirsten Herse, medejer af Cleopatra Design.

- Det er helt fantastisk. Det kan virkelig hjælpe os igennem det næste stykke tid her, for her har været meget stille, siger hun til TV 2 Lorry.

Artiklen fortsætter efter billedet...

- Tillykke med det!
- Tillykke med det!
Foto: Emma Moesgaard

370.000 kroner

En folkeaktie består af et valgfrit beløb, som borgerne i Hundested kan investere og efterfølgende få tilbagebetalt i form af gavekort til byens forretninger. Pengene får de erhvervsdrivende udbetalt i mellemtiden - fordelt efter, hvem der har mest behov, oplyser Mark Rydahl, projektleder i Hundested Folkeaktier.

- Med vores projekt sørger vi for, at du kan få penge her og nu, sådan så du kan betale de ting, som forfalder, siger Mark Rydahl. 

Artiklen fortsætter efter billedet...

Kirsten Herse og Jytte Bonde fra Cleopatra Design
Kirsten Herse og Jytte Bonde fra Cleopatra Design
Foto: Emma Moesgaard

Siden konceptet begyndte i marts, har der været masser af indbetalinger.

- Det er faktisk gået over al forventning, for i dag har vi rundet 370.000 kroner. Det er vi meget beærede over. Vi er virkelig glade for den opbakning, som byen viser erhvervslivet, siger Mark Rydahl.

For den lille designbutik på havnen i Hundested betyder beløbet rigtig meget - og de krydser fingre for fremtiden.

- Vi maler ikke fanden på væggen. Vi tænker, at det nok går alt sammen, siger medejer Jytte Bonde.

TV 2 Lorry kunne tilbage i marts fortælle, at både Hundested og Køge brugte alternative midler for at hjælpe små butikker i coronakrisen:

I Hundested har man netop indført folkeaktier for at redde butikslivet, og i Køge har man samlet alle butikker i et fælles onlineportal.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

20181109-102248-l-1920x1078we.jpg

Region Sjælland aflyser operationer efter øget smitte

Coronavirus grafik

playNyeste corona-tal: Så mange er smittede, indlagt og døde med coronavirus i Danmark og din kommune

Coronavirus grafik

Hovedstaden rammer hidtil højeste covid-19 risikoniveau

Mette Frederiksen

Mette Frederiksen: - Vi kan ikke danse rundt om juletræet, som vi plejer

Halsnæs

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere