Gratis kondomer giver gevinst

I et år har Halsnæs Kommune uddelt gratis prævention til alle unge under 25 år. Og det har sænket antallet af aborter med hele 30%.

Antallet af aborter i Halsnæs Kommune var et af landets højeste. Derfor valgte kommunen, ganske utraditionelt, at uddele gratis prævention til alle unge under 25 år.

Nu viser statistikken sort på hvidt, at antallet af aborter hos unge under 23 år er faldet med 30%, når man sammenligner 1. halvår 2014 (før den gratis prævention) med 1. halvår 2015.

Det oplyser jordemoder Gabriela Rehfeld, som er leder af Ungdomsmodtagelsen i Halsnæs til Halsnæs Avis.

- Der er stadig mange unge, der ikke ved, at Ungdomsmodtagelsen og tilbudet om gratis prævention eksisterer, så jeg tror at antallet af uønskede graviditeter vil falde yderligere, så aborttallet kommer ned på ca. 50% af det tidligere niveau.

Og jordmoderen er sikker på, at pengene til den gratis prævention er givet rigtig godt ud.

– Hvis man sammenligner med kommunens udgifter i forbindelse med aborter, sagsbehandling af unge sårbare mødre, der ikke får en uddannelse, børneanbringelsessager etc., bliver kommunens udgift til prævention og rådgivning forsvindende lille, siger hun.

Halsnæs Kommune er den første i landet, der tilbyder gratis prævention til unge. Men allerede nu overvejer både Helsingør og Frederiksberg kommuner kraftigt at indføre gratis prævention som i Halsnæs, skriver Halsnæs Avis.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

20190712-103314-4-1920x1280we.jpg

playSocial vicevært skal skabe fred og hjælpe udsatte på omstridt plads

Afbrænding af Lars Løkke dukke

Enhedslisten-borgmester deltog i afbrænding af Lars Løkke-dukke

Dita Kaudzite

Tabte mobil i sø under frieri – virkede stadig efter to måneder i vandet

Skomager Helsingør

playSkomager meldt til politiet: ”De kunne bare have spurgt mig, om jeg må holde åbent”

Halsnæs

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere