Golfklub rammes af april-tørke: "Vi mangler vand!"

I Asserbo Golf Club savner man regn til golfbanen. Sidste sommers tørke kan nemlig stadig mærkes på plænen.

"Vi mangler vand!"

Sådan skrev Asserbo Golf Club i Frederiksværk allerede i sidste uge på sin Facebook-profil

Golfklubben oplever nemlig på første hånd den historiske tørke, der præger Danmark i april.

Det gode vejr trækker selvfølgelig golfspillerne ud på golfbanen, men det tærer også på græsset - især efter den meget tørre sommer sidste år.

- Der er ingen tvivl om, at det gode påskevejr er bedre for golfspillerne, end det er for golfbanen i det lange løb, siger Annie Christensen, der er konstitueret klubmanager.

- Plænen står stadig flot derude, men vi er 50 millimeter regn bagud i forhold til sidste år ved denne tid. Så det må gerne snart begynde at regne, men der sker ikke nogle ulykker, hvis det ikke kommer lige nu, siger hun.

Ifølge TV 2 Vejret er der fra den 19. marts og til og med fredag morgen (12. april) - en periode på 24 dage - blot faldet 5,9 millimeter regn på landsplan.

Vander ikke græsset

Selvom plænen på golfklubben godt kunne trænge til lidt at drikke, får det ikke klubben til at vande. Det er for stor en udgift for klubben i forhold til, hvad man ville få ud af det.

Man er dog endnu ikke desperat efter regn: 

- Vi kan godt klare det lidt endnu. Det er, som det skal være, men der må gerne snart komme regn - men helst om natten, siger Annie Christensen.

- Banen er stadig mærket efter meget tør sommer, så vi har eftersået omkring fem hektar, og der ligger nogle frø i jorden og venter på regn. Og når regnen kommer, kommer der fuld turbo på, siger hun.

 
 
Foto: TV 2 Kosmopol

Ifølge data fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har det såkaldte tørkeindeks ikke før været så højt på denne tid af året. Indekset fortæller ikke i sig selv, om et område er ramt af tørke, men alene noget om risikoen for, at et område er ramt eller bliver det.

Tørkeindekset er dog kun blevet beregnet de seneste 15 år, men i den periode har det ikke været så højt, som det er i disse dage.

Tårnhøjt tørkeniveau på Sjælland

Tørkeniveaet på Sjælland er lige nu særligt højt. I Hovedstadsområdet ligger tørkeindekset på mellem otte og 10. Normalt ligger tørkeindekset på mellem en og to i midten af april.

Her ses tørkeindekset fra den 20. april.
Her ses tørkeindekset fra den 20. april.
Foto: DMI

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik