Sound on/off

Gavn miljøet og bliv gårdejer - for 150 kroner om måneden

Over 1500 danskere har meldt sig ind i foreningen Andelsgaarde det seneste år. Målet er at sikre naturen for fremtidige generationer.

Entusiasmen lyser ud af Rasmus Willig på en solbeskinnet dag i Melby. 

Han har de seneste år brugt utallige timer af sit liv på at udtænke en løsning på klimaudfordringen.

En løsning, som han mener, at alle og enhver skal kunne biddrage til. Nu ligger den klar.

Der er nogle mennesker, der ser et problem, og så går de sammen om at løse det.

Rasmus Willig, medstifter og formand i Andelsgaarde.

45-årige Rasmus Willig er medstifter og formand i foreningen Andelsgaarde.

En andelsforening med medlemmerne som drivkraft, hvis mål er at købe og omlægge små konventionelle landbrug til økologisk og bæredygtig drift. Og ambitionerne er store. 

Tanken bag foreningen er, at medlemmerne går ind med 150 kroner om måneden.

På den måde kan Andelsgaarde opkøbe konventionelle landbrug rundt i hele landet, som lige nu skader naturen, og i stedet lægge jorden om til den oprindelige, uberørte natur. 

- Andelstanken er faktisk er ret simpel i den forstand, at der er nogle mennesker, der ser et problem, og så går de sammen om at løse det. Så vi tænkte, at vi måtte vække den gamle model til live igen, siger han.

00:09 Luk video

Andelsgaarde køber første gård

Andelsgaarde har netop underskrevet en købsaftale på Lerbjerggaard som den første gård i foreningens historie.

Vi er tit blevet kaldt naive, men det er naivt ikke at prøve. 

Rasmus Willig, medstifter og formand i Andelsgaarde.

Den ligger i Halsnæs Kommune, og om kun få måneder står den klar til brug efter en omfattende renovation. 

- I fremtiden vil der være et hav af forskellige grøntsager. Forvalterne forventer cirka 30 sorter. Så vi kommer til at øge biodiversiteten, samtidig med vi dyrker, siger Rasmus Willig.

Foreningen består af over 1500 medlemmer. Efter sommerferien bliver de allesammen lige store ejermænd af gården med tilhørende fem hektar land.

Det svarer nogenlunde til arealet af syv fodboldbaner. 

Frustration over manglende handling

Målet med Andelsgaarde er at bekæmpe den stigende klima- og biodiversitetskrise. 

For Rasmus Willig selv stressede det ham helt vildt at se passivt til, mens klimaet hurtigt bliver forværret. 

Til daglig er han lektor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, men det seneste år har han lagt masser af timer i Andelsgaarde, og for ham handler det om at gøre en indsats. 

00:14 Luk video

 

Sound on/off

Medlemmerne strømmer til

Mange danskere vil handle på den stigende klimaudfordring, og det kan ikke gå hurtigt nok.

I Humblebæk bor to medlemmer i Andelsgaarde, der har haft de samme tanker som Rasmus Willig.

Vi talte om at købe en bid af Danmark tilbage. 

Maria Drabæk, medlem i Andelsgaarde.

Anders Vindberg Nielsen og Maria Drabæk er begge i slutningen af trediverne, arbejder som jurist og selvstændig og har længe ønsket en mulighed for at gå imod den negative klimaudvikling.

Snart kan de tage til Melby med børnene som medejere af en gård.

- Vi talte om for sjov, at hvis vi havde masser af penge, ville vi købe en bid af Danmark og blive ved med det, indtil vi kunne give det hele tilbage til naturen lige så stille. Så vi havde faktisk selv tænkt på den idé, siger Maria Drabæk.

Anders og Maria har sammen et familiemedlemsskab i foreningen, og er også meldt ind i andre klimainitiativer. 

Deriblandt et økologisk køkkenhaveprojekt i Krogerup, som er arrangeret af virksomheden Aarstiderne. 

Selv har de solgt deres bil, skåret ned på flyrejserne og spiser mindre kød end tidligere. 

00:16 Luk video

CO2-mål kræver ændring i landbruget

De samlede CO2 udledninger fra dansk landbrug udgjorde i 2014 21 procent af Danmarks totale udledning. 

I store tal svarer det ifølge Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet til 10,5 millioner tons CO2. 

Derfor er det ifølge den grønne tænketank Concito vigtigt at gøre op med den måde, som det danske landbrug drives i dag. 

- Det er helt afgørende at tænke nye tanker for dansk landbrug. Landbruget står for 20 procent af klimabelastningen, og hvis vi skal i retning af klima-neutralitet i 2050, så er landbruget selvfølgelig en del af det, siger Michael Minter, der er programleder for fremtidens fødevarer hos Concito.

Sound on/off

Nyuddannet kærestepar bliver forpagtere

Jeg følte nærmest, det var kærlighed ved første blik.

Nanna Thomsen, kommende forpagter på Lerbjerggaard.

Det er kæresteparret Nanna Ammentorp Vejlø Thomsen og Christopher Lieblein Lundgren på 26 og 23 år, der bliver forpagtere på Lerbjerggard efter sommerferien og i de næste mange år. 

De skal dog først færdiggøre den sidste eksamen på Kalø Økologisk Landbrugsskole, før de for alvor kan komme i gang med arbejdet på gården.  

- Det er en kæmpe mulighed for os at få adgang til jord og gå i gang med alle vores drømme og planer. Så det er helt unikt, siger Christopher Lieblein Lundgren. 

For Nanna og Christopher var det oplagt at opsøge information om Andelsgaarde ved foreningens forskellige arrangementer. 

Hurtigt blev de også klar over, at tilbuddet som forpagtere af en økologisk gård helt uden lån var en mulighed, som de aldrig kunne sige nej til. 

- Jeg følte nærmest, at det var kærlighed ved første blik, da vi mødte Andelsgaarde. Deres værdier stemmer så meget overens med den måde, vi hele tiden selv har tænkt, vi gerne vil gøre det, fortæller Nanna Ammentorp Vejlø Thomsen. 

00:17 Luk video

En grønnere verden vil betyde alt

De to unge kommende forpagtere starter deres arbejde på gården til august. 

Vi har et håb om, at vi kan gøre en reel forskel.

Nanna Ammentorp Vejlø Thomsen, kommende forpagter på Lerbjerggaard. 

Først vil de gå i gang med at øge mængden af kulstof og nærringsstoffer i jorden, så den vil binde mere CO2, hvilket er et af målene med Lerbjerggard.

Derefter venter opgaven med at omlægge gården fra konventionel til økologisk dyrkning, og der vil gå to år, før man kan være sikker på, at jorden ikke indeholder pesticider. 

- Vi har et eller andet håb om, at vi kan gøre en reel forskel, og det lyder måske lidt kliche eller teenage agtig, men vi vil gerne redde verden. Og hvis det her kan være startskuddet, og vi kan hjælpe til, at vi bliver grønnere, så vil det betyde det hele, siger Nanna Ammentorp Vejlø Thomsen. 

Danskerne vil have et grønt danmark

67 procent af danskerne svarede i en undersøgelse i april af Energi, Forsynings- og Klimaministeriet, at Danmark bør være et foregangsland i den grønne omstilling.

Og 31 procent af de adspurgte ville gerne bruge flere af deres egne penge på klimaudfordringer.

Et studie lavet på SDU Livscykluscenter viser, at det koster højst 150 kroner pr. dansker om måneden, hvis Danmark skal være fri af fossile brændstoffer, kul, olie og naturgas. 

Sound on/off

Nye klimabevægelser skyder frem

Det er helt sikkert, at der skal ske noget andet med vores landbrugsproduktion.

Michael Minter, programleder for fremtidens fødevarer hos Concito.

I dag findes der flere forskellige klimabevægelser, der kæmper for en ny balance mellem landbrug og natur. 

Heriblandt den Økologiske Jordbrugsfond, som ønsker mere økologi og natur, samt flere unge landmænd.

Også den Danske Naturfond er en nyere klimabevægelse, og de kæmper for flere levesteder til dyr og planter. 

00:21 Luk video

Andelstanken version 2.0. 

Foreningen Andelsgaarde har selv et bud på at løse klimaudfordringen. 

Løsningen ligger i sammensætningen af foreningen, som er ejet af de lige nu over 1500 medlemmer.

- I princippet kan man sige, at 500 medlemmer faktisk er nok, for det giver 75.000 kroner til medlemsarrangementer, renoveringer og hurtig afbetaling, så gårdene bliver økonomisk bæredygtige, siger Rasmus Willig. 

Netop ejerforholdet skal sikre, at Andelsgaarde kan blive ved med at købe landbrug, og som det næste kigger man mod Fyn og Jylland.

På Lerbjerggaard i Melby bliver der grøntsagsdyrkning, nyttehaver til medlemmer og træplantning i massevis. 

Ønskescenariet er, at fremtidige generationer også vil få glæde af den danske natur de næste mange år frem. 

00:16 Luk video

Sander Bruun er forsker på Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet og kan både finde ulemper og fordele ved Andelsgaarde. 

- I første ombæring har jeg svært ved at se fordelen ved at en masse mennesker i byen starter deres bil og kører ud og dyrker deres eget lille plot med grønsager. 

- De fordele, jeg kan se, er, at folk får mere viden om og interesse for, hvad det er, de spiser, og dermed begynder at vælge ting som er mere klimavenlige. 

For Rasmus Willig selv har der ikke været noget valg. Klimakrisen skal løses uanset hvad, og nu glæder han sig til at komme i gang på den første gård. 

- Vi er tit blevet kaldt naive, når vi er gået i gang med det her. Men jeg tror, det er naivt ikke at prøve, og vi bliver nødt til at prøve noget af i denne her voldsomme store omstilling. Forskerne har givet os 10-12 år, og nu går vi i gang. 

Læs mere på andelsgaarde.dk

Udarbejdet af Tobias Schiøler.

Video af Niels Knuth Winterfeldt.