Frygter flere meter tykt lag muslingelort: "Vi vil ikke bo i et industrikvarter"

Regeringen vil med en national havplan udlægge store dele af Isefjord til erhvervsproduktion af muslinger. Forslaget får lokale politikere og beboere op i det røde felt.

 - Isefjorden er ny hver dag. I dag er den i grå toner og stille og smuk. Jeg dør lidt hver gang. 

Trine Krebs bevæger sig i gummistøvler og med vanlige skridt, med to flettede kurve på armene og hunden Arne ved siden ned ad den grønne markskråning, mens fjorden folder sig ud for øjnene af os.

Hun går turen ned til fjorden hver eneste dag, og når hun taler om fjorden, er det med lige dele stor kærlighed i stemmen og store armbevægelser. 

Men kærligheden erstattes på et splitsekund af vrede og endnu større armbevægelser, da vi spørger til, hvad hun mener om regeringens forslag til den første nationale Havplan.

Havplanen er i disse måneder ved at blive skåret til på Christiansborg, og i den nuværende udgave vil regeringen  gøre det muligt at udlægge store dele af Isefjord til erhvervsproduktion af muslinger.

Muslinger der, ifølge Danmarks Naturfredningsforening og flere forskere, mest vil blive brugt som dyrefoder.

Foderproduktion bekymrer

Det er den del af planen, der får Trine Krebs til at svinge med armene i arrigskab.

- Det er så begrædeligt, at vi som mennesker tænker, vi skal høste fra fjorden for at føde nogle dyr på land, som så kan blive kørt ind til en by, hvor vi kan spise dem, siger hun og fortsætter. 

- Vi skal spise direkte den afgrøde, der er ude i fjorden. Og ikke igennem alle mulige processer, som kræver en masse energi og ressourcer, og som i virkeligheden kommer til at blive en klimamæssig katastrofe.

Morten Jacobsen, der er lystfisker og bestyrelsesmedlem i Dansk Sportsfiskerforbund, gruer også for regeringens planer for Isefjord. 

quote Danmark er et produktionsland i forvejen. To tredjedele af vores land er dyrket og under produktion. Spørgsmålet er, om vi også har lyst til at gå den vej med det kystnære miljø

Morten Jacobsen, lystfisker og bestyrelsesmedlem i Dansk Sportsfiskerforbund

- Danmark er et produktionsland i forvejen. To tredjedele af vores land er dyrket og under produktion. Spørgsmålet er, om vi også har lyst til at gå den vej med det kystnære miljø, siger han.

I forslaget til havplanen lægger regeringen op til at gøre plads til industriproduktion af muslinger i stor skala i både vandsøjlen og på bunden af Isefjord. 

I vandsøjlen foregår det typisk ved såkaldte smart farms og på havbunden på kultur- og omplantningsbanker, der er menneskeskabte muslingebanker. 

Muslingeproduktion - både godt og skidt for miljøet


Jan Henningsen er undervandsfotograf og har i en årrække dykket i Isefjord. han har  løbende dokumenteret iltsvind, algevækst og plantedød fra Hundested og ned til Hønsehals Skov.

Han frygter, at muslingefabrikker i Isefjord vil forværre hav- og bundmiljøet i fjorden.

Han har blandt andet lavet optagelser fra bunden af fjorden på seks meters dybde ved Hønsehals Skov fra 2021, der viser, at store del af ålegræsset på bunden er dødt.

- Du kan se på havbunden, hvordan den har udviklet sig indenfor de seneste få år. Sigtbarheden bliver mindre, ålegræs forsvinder. Vellerup Vig har været et godt sted at fiske, men er stendødt nu, siger han.

Smartfarms bekymrer

Udsigten til store produktionsanlæg med muslinger i vandet - såkaldte smartfarms - bekymrer også flere forskere. 

- Det er ud fra mange betragtninger et dårligt forslag, synes jeg, siger Jens Borum, der er lektor med speciale i havbiologi ved Københavns Universitet. 

Smartfarms består af sorte plastikrør med net fyldt med muslinger, der hænger lodret ned i tre meters dybde.

Smart Farms fylder meget både over og under vandet. Her ses muslingeproduktion ved Oddesund i Limfjorden, hvor der er placeret store sorte plastikrør med net fyldt med muslinger, der hænger lodret ned i tre meters dybde.
Smart Farms fylder meget både over og under vandet. Her ses muslingeproduktion ved Oddesund i Limfjorden, hvor der er placeret store sorte plastikrør med net fyldt med muslinger, der hænger lodret ned i tre meters dybde.
Foto: TV Midtvest

Fylder 40 fodboldbaner

I Limfjorden findes de allerede i stor stil, og blot et enkelt standardanlæg fylder ifølge Danmarks Naturfredningsforening cirka 40 fodboldbaner.

- Der, hvor anlæggene er, er risikoen for iltsvind forøget i forhold til den nuværende situation, siger Jens Borum.

Samme konklusion lyder der fra Stiig Markager, der er professor i marin økologi ved Aarhus Universitet.

quote Min vurdering er, at muslingopdræt i stor skala udgør en trussel for fjordenes miljø og økosystemer. De miljømæssige fordele ved at høste og fjerne næringsstoffer overdrives af nogle aktører

Stiig Markager, professor i marin økologi, Aarhus Universitet

"Min vurdering er, at muslingopdræt i stor skala udgør en trussel for fjordenes miljø og økosystemer. De miljømæssige fordele ved at høste og fjerne næringsstoffer overdrives af nogle aktører", skriver han i en mail.

Men ikke alle miljøforskere er enige i den konklusion. 

Professor i skaldyrsbiologi og økologi ved DTU Aqua, Jens Kjerulf Petersen, mener ikke, der er grund til at frygte øget iltsvind som følge af industriel muslingeproduktion.

quote Generelt set vil muslingeopdræt være en gevinst for de områder, hvor der i forvejen er for mange næringssalte, fordi der netto fjernes næringstoffer fra et fjordområde, når man høster muslingerne

Jens Kjerulf Petersen, Professor i skaldyrsbiologi og økologi, DTU Aqua,

- Mig bekendt er der ikke dokumentation for den frygt, siger Jens Kjerulf Petersen.

- Generelt set vil muslingeopdræt være en gevinst for de områder, hvor der i forvejen er for mange næringssalte, fordi der netto fjernes næringstoffer fra et fjordområde, når man høster muslingerne, siger han.

Tykt sort slam

Foreløbigt er miljøeffekten af muslingeproduktion i stor skala ikke blevet undersøgt i Isefjorden, men undervandsoptagelser fra havbunden under muslingeanlæggene i Skive Fjord viser et tykt lag sort slam lige under anlæggene. 

Undervandsoptagelser under muslingeproduktionen i Skive Fjord viser det fækalielag, der har lagt sig på havbunden. Fotograf: Sven Hørup

Trods den slags dokumentation holder Jens Kjerulf Petersen alligevel fast i sin vurdering. 

- Nu har vi jo studeret det i Skive Fjord, hvor der er mindre vandgennemstrømning end i Isefjorden. Så jeg vil mene, at karakteren af de resultater vi har fået, er så almene, at det ikke ændrer på noget som helst, siger han.

Jens Kjerulf Petersen får opbakning fra Dansk Akvakultur, der er interesseorganisation for fisk-, skaldyr-, tang - og foderopdrættere.

- Det er korrekt, at der kommer fækalier under muslingeanlæggene. Men hvis man ser på den samlede nettobalance - altså hvad der fjernes, og hvad der tilføres i vandet - bliver der netto fjernet mere, end der tilføres, og derfor er muslingeopdræt samlet set en fordel for vandmiljøet, siger Brian Thomsen, der er direktør hos Dansk Akvakultur.

quote Når man går så tæt på med store anlæg i overfladen, mener jeg, at lokalbefolkningen i området skal have mulighed for at give deres mening til kende. Og der har ikke rigtig været nogen praksis for, at man kunne gøre det med de regler, der har været hidtil

Henning Mørk Jørgensen, rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Men hos Danmarks Naturfredningsforening er man skeptisk over den udmelding. 

- Hvis der ligger rigtig mange muslinger i vandet, og der kommer store ophobninger af slam, kan det sagtens skabe problemer i en lavvandet fjord som Isefjord, siger Henning Mørk Jørgensen, der rådgiver om vandmiljø, hav- og fiskeripolitik hos Danmarks Naturfredningsforening.

Foreningen er også kritisk overfor det, de ser som en industrialisering af kystvandene.

- Når man går så tæt på med store anlæg i overfladen, mener jeg, at lokalbefolkningen i området skal have mulighed for at give deres mening til kende. Og der har ikke rigtig været nogen praksis for, at man kunne gøre det med de regler, der har været hidtil, siger Henning Mørk Jørgensen.

Med direkte udsigt til Isefjord ved Lynæs i Hundested bor Anja Rosengreen, der er formand for Udvalget for Klima, Natur og Miljø i Halsnæs kommune (SF). 

Vred over industri

Det er både muslingelorten og udsigten til lange sorte plastikrør i vandoverfladen, der gør hende vred.

- Man vil bruge vores vand og havoverflade til industriproduktion. Godt nok kalder man det muslingeproduktion, men det er jo sådan set industri, siger hun.

Hvis man var muslingeproducent eller havde ambitionen om at blive det, ville man måske sige, at I er nogle forkælede pjatterøve, der kan tage et andet sted hen med jeres SUP-boards, og at der også skal være plads til noget industri og produktion - hvad ville du sige til dem? 

- Hvorfor skal der være det? Landbruget dækker 60 procent af arealet på land. Så er der 20 procent, der er bebygget, og 20 procent tilbage der skal dække naturen. Og der taler vi om, hvor trængt det er, og nu er vi i gang med at lave samme nummer på vandet, siger Anja Rosengreen.

Morten Jacobsen er bestyrelsesmedlem hos Dansk Sportsfiskerforbund og frygter, hvad industriproduktion af muslinger vil gøre ved Isefjorden.
Morten Jacobsen er bestyrelsesmedlem hos Dansk Sportsfiskerforbund og frygter, hvad industriproduktion af muslinger vil gøre ved Isefjorden.
Foto: Henning Macdonald Due/ TV 2 Lorry

Morten Jacobsen, der er bestyrelsesmedlem hos Dansk Sportsfiskerforbund, frygter også for Isefjords fremtid. 

Limfjorden skræmmer

- Min største bekymring er, at vi begynder at se noget af det, vi har set oppe i Limfjorden, siger han. 

- Der er der lavet optagelser under nogle af de store muslingefarme, hvor der ligger et to et halvt meter tykt slamlag lige nedenunder farmene. Det er simpelthen worst case scenario, siger Morten Jacobsen.